Gaetteleg

Jeg har faaet en pakkekalender af min dejlige kaereste, og i morges var denne her i pakken.

Kan du gaette, hvad den er til?

Solen over vadehavet

Vi tog til stranden i solskin. Ikke en vind rorte sig. Der var havblik og fugle langt ude.

Det er noget helt specielt igen at have en hund med til vandet. Hans glaede og aktivitet smitter af paa hans mennesker.

Vi er forbavsede over, hvor hurtigt han er faldet til. Han kommer, naar vi kalder. Han holder sig i naerheden af os, maaske fordi han er bange for, at vi forsvinder. Men han virker ikke bange eller utryg, tvaertimod. Bare se paa ham.
Det er da en glad hund.

En dejlig gave

Jeg fik denne smukke julerose for nogen tid siden.

Den staar i vinduet og lyser, og gor mig glad.

Mozart og jeg var i skoven i dag efter gran, kogler og mos til juledekorationer. Han er ikke en skovhund.

Naar jeg klippede og skar, sad han og saa undrende til. Ikke noget med at lobe rundt efter pinde. Han var glad, men det var ikke hans foretrukne sted, det viste han mig klart.

Saa vi tog ud til vadehavet. Og det var fint for Mozart. Nu var der fuld fart over feltet. Der blev leget og hentet pinde i stor stil.

Se det er lige en hund efter mit hjerte.

Og mit hjerte - det har han vundet.

Vi er vilde med ham her i huset, og vi er ret overbeviste om, at han er vild med os.

Forste sondag i advent

Vi samles altid forste sondag i advent ved min mor.

Saadan har det altid vaeret, lige saa laenge jeg kan huske.

Den naemeste familie og gode venner modes kl. 15.00 til glogg og aebleskiver. Derefter kaffe og smaakager og hojskolesangbogen. Vi starter altid med :Hen under jul..."Det var altid min onkels forste onske. Han dode for 2 maaneder siden, og vi mindede og savnede baade ham og min faster.
Der bliver sunget meget, og vi slutter af med det lille sanghaefte "Rav", fra oen i Vadehavet. Vi stammer fra oen, og hele familien har barndomsminder fra denne saerlige lille plet.
Vi er flere generationer samlet om bordet, og i gaar var min son den yngste.

Vi slutter af med dejlige specialiteter. Bl.a. sild i en meget speciel lage, sylte fra oen, aebleflaesk og gron ost.

Ved 20.00 tiden er vi faerdige og tager hver til sit.
Jeg forlod bordet lidt for. Min kaereste var ikke med, da han stadig har efterveer af vacinen, og Mozart skulle ikke vaere alene. Og vi skulle se "Forbrydelsen" sammen.

Kaeresten havde gaettet, hvem morderen var for lang tid siden, saa han hoverede.
Det maatte han godt, saa det gjorde han, lige til vi gik i seng.
En lang dag var slut, og snart er det december.

Forventningens glaede.....

til julefrokosten var stor.
Min dejlige kaereste er syg, saa jeg tog afsted alene.
Vi fik lige et lille glas rodvin paa et af vaerelserne, hvorefter vi gik hver til sit for at bade og pynte. Maendene gik vist i baren.

Kl. 18.00 gik vi til bords. Dejlig og meget laekker buffet med alskens delikatesser.
Kl.21.00 gik Rune Klan paa scenen.
Kl. 21.30 gik undertegnede op paa vaerelset for at tage mine piller mod uro i benene. De skal tages kl. 18.30, men det havde jeg lige glemt. Det tager noget tid, inden de virker, og anfaldende var begyndt, saa jeg lagde mig paa sengen og lavede nogle ovelser. Det plejer at hjaelpe.

Kl. 04.00 vaagnede jeg! Alt var stille. Hvor blev den julefrokost lige af????
Kl. o6.30 forlod jeg hotellet. Der var frost paa bilen og taet taage.

Da jeg kom ned paa motorvejen, advarede de om isglatte veje i radioen. Jeg korte meget forsigtigt. I radioen fortalte de om en hestetrailer der var vaeltet paa E-45. Der stod heste paa motorvejen og der var isslag. Faa minutter efter korte jeg meget langsomt forbi stedet. Det var heldigvis i den modsatte vejbane. Der stod heste paa vejen med folk ved siden af der holdt dem. Der var blaa blink og taet taage. Hele sceneriet var meget dramatisk.
Og saa gik min bil paa slingrekurs. Jeg havde ingen kontrol over den. Den slingrede fra side til side, og jeg fyldte to vejbaner. Heldigvis var der ikke andre biler, og heldigvis holdt jeg hovedet koldt og foden fra bremsen. Flere timer efter fik jeg igen kontrol over fartojet, og jeg fortsatte min tidlige morgenkorsel hjem.
Nu er jeg endelig hjemme. Jeg blev modtaget af en meget glad stor hund og min kaereste. Han havde vaeret urolig og klar til at kore ud og hente mig.

Men jeg har ikke tommermaend.

Novembermorgen

Der er ild i braendeovnen, kaffe i koppen, stearinlysende er taendt, og udenfor er det vaadt og morkt.
En tung hale slog i gulvet, da jeg stod op og kom ned i stuen. Mozart sagde god morgen.
Han er faldet til, og jeg er faldet for ham.

Vi var paa diget i gaar, og han kommer, naar vi kalder. Ogsaa naar han er paa vej for at hilse paa en anden hund.

I dag skal jeg til julefrokost i Vejle paa casino, jo, jo, det er fine sager med overnatning og fuld program.
Jeg er meget glad for mine kollegaer, og vi har det sjovt sammen, naar vi fester.
For det meste er vi gode til at aflevere tingene der hvor de horer hjemme i dagligdagen, saa der skal ikke ryddes op, naar vi har julefrokost.

Hvad skal du i dag?

Kaerlighed ved forste blik

Her er han saa, Mozart. Vi hentede ham i gaar sidst paa dagen, og det var kaerlighed ved forste blik. Det er sjaeldent at mode en hund med saa direkte et blik, saa rolig og i balance og meget kaelen. Han sov hele vejen hjem i bilen. Da vi kom hjem, gik han stille og roligt rundt i huset. Fik mad og vand, hvorefter vi gik en lille runde udenfor i morket. Han gik stille og roligt med ind og lagde sig til at sove paa gulvet.
Vores kat er lidt tilbageholdende. Hun er ikke vild med hunde, men Mozart er vant til katte, saa han ser hende, men lader hende vaere. Klog hund.
Vi er meget glade, isaer naar han laegger sig paa gulvet, saadan her, saa er han ogsaa glad og tryg.