Her i huset har vi et motto, nemlig at det er sjovt at blive gammel.
Det tror jeg ikke, Mozart er enig i.
Når jeg lukker ham ud om morgenen.........så glemmer jeg, at jeg har hund, og glemmer at lukke ham ind igen!!
Det er bare så synd for ham. Men heldigvis kan han skubbe til håndtaget på havedøren, som er lige ved siden af mit skrivebord, så jeg springer op og lukker ham ind med den sorteste samvittighed.
Så har jeg fået denne her.....
af "Kvinden der husker". Den er jeg glad for og meget beæret over. Nu er det så meningen, jeg skal skrive 7 ting om mig selv...hm. jeg kaster mig ud i det.
1. Jeg bor sammen med manden i mit liv. Han er min souldmate. Vi fandt hinanden, det år jeg fyldte 50.
2. Jeg er dybt afhængig af naturen, især havet. Jeg får abstinenser, hvis der gå for lang tid mellem mine
ture til havet.
3. Jeg er utrolig glad og taknemmelig for mit arbejde med narkomaner. Jeg er psykoterapeut og får mange
indblik i menneskesindet gennem mine samtaler med dem, og så er jeg en del af verdens bedste team.
4. Jeg bliver sjældent vred, men når jeg oplever svigt fra offentlige instanser i forhold til de børn der nu er
blevet voksne og narkomaner, kan jeg blive stjernetosset. Så jeg går ind for flere tvangsfjernelser af
børn.
5. Jeg elsker et godt grin og sort humor.
6. Jeg er en læsehest og filmfan, og så er jeg vild med engelske krimiserier.
7. jeg har huset fuld af drivtømmer, rav, sten, skaller og rustent jern. Leger med materialerne i mit værksted,
og nogen gange er der ting der lykkes.
Det var det. Nu giver jeg den videre til GundaM Playing Around... Underet er, at vi er til, Madames Huskeblog og I min faders hus.
God dag til alle.
onsdag den 20. januar 2010
mandag den 18. januar 2010
Mandag iegn igen
Det var en meget tåget morgen at komme ud i her ved dagens start.
På arbejdet måtte vi sende to hjem, da de havde overtrådt husets regler for parforhold.
Det er aldrig rart at sende nogen hjem eller tilbage, hvor de kom fra. Risikoen for at de tager et tilbagefald er stor, men nogen gange er det det der skal til, før det går op for dem, at de leger med deres liv.
Parret har mulighed for at komme retur, hvis de holder sig clean i den kommende uge. Jeg håber, de klarer den.
Hjemme igen ventede en glad veloplagt hund og en mand med våde sko. De havde været inde i byen, så manden havde ikke det store behov for at komme ud. Men det havde Mozart og jeg, så vi tog den sædvanlige tur ud til diget og ud af ebbevejen.

lørdag den 16. januar 2010
Det er koldt derude...
Mozart og jeg trængte til frisk luft. Så turen gik til diget.
Jeg skal love for, vi fik frisk luft. Det er koldt derude, men dejligt at få blæst i ansigtet.
Vadehavet er stadig stift. Jeg er spændt på, om det når at tø, inden der kommer frost igen. Det skaber nogle fantastiske isformationer, når vandet presser flagerne ind mod kysten.
Han er en meget glad hund, og jeg nyder igen at have en hund med på tur.
Jeg skal love for, vi fik frisk luft. Det er koldt derude, men dejligt at få blæst i ansigtet.
Vadehavet er stadig stift. Jeg er spændt på, om det når at tø, inden der kommer frost igen. Det skaber nogle fantastiske isformationer, når vandet presser flagerne ind mod kysten.
Mozart er ligeglad. Så længe der er isklumper, er han glad, så er der nemlig noget at lege med.
fredag den 15. januar 2010
Fri Fredag
Hvorfor går dagene så hurtigt? Mon de også længes efter forår? Måske er det derfor de haster gennem januar, bare for at få det overstået i en fart.
Dagen i dag er gået med oprydning og rengøring, OG pudse sølvtøj! Det har jeg ikke gjort i en menneskealder, men det var sjovt. Resultatet ser du her.
Mit værksted trænger til en kærlig hånd. Jeg var begyndt at sortere i mit drivtømmer, men af en eller anden grund gik det i stå. Nu går vi uden om, når vi skal ud på bade værelset. Men i morgen.....

Lige nu dufter der dejligt af hjemmelavede fiskedeller. Min skønne souldmate er i køkkenet, hvor han har gang i 3 forskellige slags fiskefars. Jeg tror, vi skal have fjernsynsmiddag til X-factor. Det er ikke det værste.
torsdag den 14. januar 2010
Oh, saglig fryd
Så er det endeligt på plads.
Den 28 februar kl. 07.05 flyver jeg til Portugal sammen med min dejlige veninde.
Sidst vi var på tøsetur var en weekend på Fanø.
Nu får vi en hel uge, hvor vi skal snakke, grine, græde, tie og opleve, det er vi rigtig gode til.
Hun har en lejlighed i Faro på Algave kysten, lige ned til vandet.
Mandeltræerne blomstre, når vi kommer. Jeg glæder mig helt ned i tæerne.

mandag den 11. januar 2010
En solskinsmandag
Efter en travl dag på arbejdet, hvor der havde været en del aktiviteter i weekenden af den dårlige slags, kørte jeg hjem og inviterede min souldmate med hund på strandtur.
Kæresten, hunden, solen og lyset fik alle dårlige vibrationer til at forsvinde som vand af en gås.
Vi travede ud af ebbevejen, mens Mozart fandt isstykker, som han brugte som bolde. En meget klog hund.
På vejen derud fløj der lærker ved siden af bilen. De stakler. De kom¨åbenbart ikke afsted i tide, og nu er de fanget i et kuldehelvede. Jeg håber, de overlever.

Mozart er ligeglad. Han har kun is og bolde i hovedet. Dette er et sjældent billede af ham i ro. To sekunder efter er han i fuld galop efter endnu et stykke is. Vi kørte hjem til varm te og de sorte spejdere på computeren. Al træthed var som blæst væk. Nu går jeg igang med de journaler, jeg tog med hjem fra job.
Abonner på:
Opslag (Atom)