torsdag den 11. februar 2010

De lover sol

Madames kommentar til mit forrige indlæg gav lige mit fokus et skub i den rigtige retning, tak Madame.
Så i stedet for at tage radioens dårlige nyheder ind i systemet, vælger jeg, at fokusere på den eneste gode nyhed de kom med, vi får sol i dag.

Jeg er vild med sneen. Når det så er sagt, så savner jeg græsset og den bare jord. I går gik Mozart og jeg havetur. Jeg ved, hvor de små forårsblomster står rundt i haven, men de er lige nu dækket af sne.
I stedet vil jeg glæde mig over den fantastiske himmel, som Vadehavet så gavmildt stiller til rådighed.
 Gå hjem Skagen.....

tirsdag den 9. februar 2010

Jeg er her endnu,

men der er ikke meget tid til ar blogge i disse dage.
Dagene er blevet længere, men tiden kortere. Det hænger ikke sammen, men sådan oplever jeg det.

I radioen fortæller de, at det er "Sikker netdag" i dag. De unge mennesker ved ikke, hvordan man opfører sig på nettet. Der chikaneres og mobbes på nettet, hvor de unge lægger billeder ud af hinanden i prekære situationer.
Privatlivet er ikke længere privat. Det undrer mig ikke. Jeg sidder ofte og krummer mine gulerødder i skoene og tænker, hvad er det der får folk til at udstille sig i fjernsynet. Intet er helligt. Parforhold, børneopdragelse, fedme og hvad har vi. Jeg må indrømme, at jeg ikke ser programmerne, de små korte sekvenser de sender inden udsendelsen er nok.
Så måske er det ikke så mærkeligt, at børnene og de unge har svært ved at respektere privatlivets fred.
God tirsdag:-)

fredag den 5. februar 2010

Endelig weekend

Jeg har været noget fraværende herinde de sidste par dage.

Tiden rækker ikke til det hele, men nu er det weekend. Frihed uden aftaler. Vi skal ikke noget her i huset, andet end daffe rundt i det tempo vi hver især har lyst til.
Svigermor er hjemme igen efter vel overstået operation. Hun fik sin pacemaker i Vejle og var meget tryg og tilfreds, ved den behandling hun fik på sygehuset.
Og jeg har fået bevilliget efteruddannelse ved Hypnosekompaniet i Vejle. Jeg glæder mig meget og har store forventninger til de redskaber, jeg kan lære der.
  Endnu et billede fra Vadehavet. Forleden dag var der et ægtepar på vej fra øen til fastlandet. Ude på ebbevejen gik deres bil i stå, og vandet steg. Det lykkedes dem at komme op på taget af bilen med deres to hunde. Her sad de i en times tid, før redningstjenesten kom sejlende ud til dem og fik dem i land. Hurra, for mobiltelefonen og redningstjenesten. Tre timer inden var min søn og hans kæreste kørt over i firhjulstrækkeren. Han fortalte, at der var meget vand allerede på det tidspunkt. Det havde været svært at se vejen for vand og is. Det er så vigtigt, at man har styr på, hvornår det er højvande, om der er springflod, og hvordan vindforholdene er, når man begiver sig ud i Vadehavet. Det er ikke at spøge med.
Rigtig god fredag til dig.

søndag den 31. januar 2010

En weekend i vinterens tegn.


Det er ikke en vej, hvor man har lyst til at overtræde fartbegrænsningen.

Vi var ude på øen i torsdags og i dag.
Sønnike med kæreste har lånt sønnikes fars hus på øen. Et stort nedlagt mejeri med den mest vidunderlige beliggenhed oppe i klitterne med udsigt ud over forlandet og vaderne.
Men vejret har været lunefuld på det sidste. En blanding af tø, frost og fuldmåne sætter gang i landskabet.
Fuldmånen kan være farlig i Vadehavet. Der opstår springflod 3 timer før højvande. D.v.s. at vandet stiger meget hurtigt uafhængig af vind og vejr.


Så kommer vejen til at se sådan ud, en blanding af vand, is og grødis. Turen kræver, at bilen efterfølgende får en grundig undervognsvask, da det er saltvand, vi kører i.


Sømandens våde grav. Landskabet er ubeskriveligt smukt og afvekslende. Jeg tror, at jeg tog ca. 200 billeder på turen frem og tilbage.
Isflagerne ligger hulter til bulter. Da det var tøvejr pressede vandet udefra isen ind mod vejen.

Så skabes der skulpturer i landskabet. Et landskab jeg aldrig bliver træt af.

fredag den 29. januar 2010

UPS....

Glem hvad jeg skrev før. Fejlen sidder ca. 20 centimeter fra computeren:-/

Hvad sker der??

Da jeg loggede ud og ind igen, var der 7 kommentarer forsvundet under et af mine indlæg, plus de kommentarer jeg lige havde skrevet til de 7 der forsvandt.
Er der nogen der har en naturlig forklaring på det?

Vil så meget, når så lidt

Jeg bliver SÅ glad, når jeg læser alle jeres kommentarer.

Mit mål er altid at svare hurtigt på dem, men tiden lever ikke op til min målsætning.
 Men jeg håber, I bærer over med mig, det er, forhåbenlig, kun i denne tid, at tiden driller. Med tiden kommer der nok mere tid - til den tid.
.