Weekenden vinker forude

Torsdag er en god dag her i huset, for da starter min weekend.

Det trækker tænder ud at være på arbejdet. Jeg er færdig den 30 juni, og tiden flyver afsted med min sjæl haltende bagefter.
Men vi er gode til at få snakket, grædt og grinet på arbejdet. Alle er hudløse og skuffede over, at fyringerne ikke kan trækkes tilbage. Vi har stadig for få beboere, til at det kan løbe rundt med fuld besætning.
Vi trækker store veksler på fagligheden, når vi engagerer os i nye beboere og indgår i det personlige arbejde med dem. Selv skal jeg hele tiden have fokus på ikke at åbne for mere, end jeg kan nå at færdiggøre rent terapeutisk. Mange af vore beboere har dybe ar på sjælen. Jeg bliver stadig stjernevred, når jeg gang på gang oplever kommunernes svigt af et barn, som nu er voksen og dagligt skal kæmpe en hård kamp med de indre dæmoner. Men det sker stadig. Den nye sag i Åbenrå taler sit tydelige sprog. Lad os håbe, at de voksne "børn" får al den hjælp, de har brug for.
Men livet er også skønt. Det er forår og vi var på Samsø i weekenden.

Hvilket Mozart nød i fulde drag.

Forårsmorgen

Det er tidligt.
En mandag morgen i forårets tegn.
Lyset sniger sig rundt i haven sammen med Mozart.
Jeg hører radio og drikker kaffe.
Snart kalder badet, tøjet, lidt oprydning, bilen og jobbet.
Men lige nu, er nuet mit - helt alene.
Rigtig god dag til dig:-)

Min by

Jeg holder meget af min by.
Jeg flyttede til den, da jeg var 18 år, hvor jeg kom fra København.
Jeg har været lidt fra byen ad flere omgange, hvor jeg har boet andre steder, men jeg vender altid tilbage.
Den har jubilæum i år - 1300 år. Så det er en gammel dame

Der er meget vand gennem byen der løber videre ud og ender i vadehavet.
Der kan til tider være stort pres på vand der vil ud.

Et dejligt sted i solen med meget dejlig mad, men vi spiste inde, da det blev for koldt.

I den gule bygning på billedet var vi til fernisering. Udstillingen kan klart anbefales. De to lokale kunstere Ole Videbæk og Lis Andersen er meget forskellige, men deres kunst står fint til hinanden.
Jeg tog nogle billeder på udstillingen, og så først for sent, at det ikke var tilladt. Så hvis I lover ikke at sladre, viser jeg lige et par stykker.

Ovenstående er af Lis Andersen. Hun arbejder i marmor, diabas, glas, træ og gummi.

Ole Videbæk er ansvarlig for disse fantastiske mennesker i brændt ler.

Fernisering

Allerførst vil jeg sige tusind tak for jeres kærlige hilsner.
De varmer mig meget - TAK

Om lidt skal vi til åbning af en spændende udstilling med to lokale kunstnere.
Jeg oplader mit kamera og lægger billeder ind senere.
Solen skinner, og livet bliver mere lyst.
Rigtig god fredag:-)

Elendig Blogger

er jeg i denne tid.
Der sker en masse omkring mig, men jeg har ikke så mange udadvendte ord lige nu.
Jeg er her endnu, men jeg er ikke så talende.
God 2 påskedag til dig.

Livet er som en sejlads...

Kloge ord fra Ambrosius Stub som iøvrigt var bosiddende
i Ribe - engang.

Fredag aften fik jeg at vide, at min fyrring med virkning fra 30 juni ikke bliver trukket tilbage. Vi har stadig for få beboere på institutionen til at det kan løbe rundt. Som tidligere nævnt er vi tre der er fyret. Min to andre kolleger er fyret med virkning fra 30 maj. Det er noget værre lort - rent ud sagt.
Min uddannelse som hypnoterapeut bliver dog stadig betalt. Og jeg forsøger at vende situationen til noget positivt. Nu bliver jeg, mere eller mindre, tvunget til at nedsætte mig som selvstændig terapeut. En drøm der har ulmet længe og over flere omgange. Så det er godt.
Problemet er, at jeg er så glad for mit nuværende arbejde og mine kolleger. Vi er et fantastisk godt team. Jeg er et meget socialt individ, og den daglige kontakt med beboere og kolleger vil jeg i den grad savne.
Nå, men foråret er på vej. Vi er begge sunde og raske her i huset, og så har vi verdens dejligste hund.

Så med billedet af Mozart ønsker jeg alle en god søndag med sol og fuglesang.

Trist fredag

Dagen i dag bliver svær og tung.
Min søn, hans kæreste og jeg skal til begravelse.
En veninde er død efter lang tids sygdom.
I mange år sejlede vi sammen med hende og hendes familie i vikingeskib.
Der er vist ikke så meget mere at sige lige nu.