Så kom han på plads.

Nu er det jul. Nissen er på sin faste plads på slagbænken med den ene hånd i skålen med fyrfadslys.

De første juledekorationer er lavet samt adventskransen, så nu mangler vi bare sneen,
Jeg kan jo læse hos mange af jer, at I mere eller mindre vælter jer i sne! Og det er ikke, fordi jeg er misundelig, men det er nu ikke rimeligt, når nu jeg elsker snevejr.

Fornemt besøg

Den er lidt svær at få øje på, men i mejsekuglen sidder der en flagspætte.

Den kommer hver dag og sammen med alle de andre fugle, mejser, gråspurve, duer, skovskader, bogfinker, grønsisker, dompap,  musvit, solsorte, rødhals og kernebider. Der er sikkert nogen jeg har glemt.

                                         Jeg prøvede med et nærbillede gennem vinduet.

Ellers er lokalradioen fyldt med meldinger om masser af sne syd for os. Ca. 50 km herfra har de bunker af sne, og som I kan se på mit morgenbillede har vi intet. Der er ingen retfærdighed til.

Men håbet er, som sagt, lysegrønt - så jeg håber.

Rigtig god fredag:-)

Der sker jo så lidt...

Normalt er det omvendt - der sker jo så meget. Men lige nu sker der så lidt. Og det er godt.
Mit tempo er lavt og der kommer mere og mere ro i systemet.
Jeg har siddet flere timer i mit værksted - tanketom - mens hænderne arbejdede.

Jeg ved ikke helt, hvor indianeren kom fra, men halskæderne er

meget indianske.

Det vigtigste er, at der nu er kommet gang i processen, og jeg nyder det i fulde drag.

Den første sne

Mozart var hvid i pelsen efter sin morgentur - det sneer!
Den første sne har altid været noget særligt.
Da min søn var lille, kunne jeg finde på at vække ham om aftenen, hvis det begyndte at sne.
Så pakkede vi os ind og gik ud. Han husker det stadig som noget helt specielt.
Dagene er gået i værkstedet. Jeg har ryddet op og sorteret i mine mange forskellige materialer.
Lige nu er det smykkefremstilling der er i højsædet.

Jeg har mange ideer, og jeg laver mange små prøver, men endnu er der ikke noget færdigt resultat. Men det giver mig ro og stille glæde. Mere forlanger jeg ikke - lige nu.
Min dejlige soulmate sagde til mig i går aftes, at jeg skulle huske, at dagen i dag er tom for aftaler. Jeg skal kun gøre det, jeg har lyst til. Så det vil jeg gøre. Rigtig god tirsdag.

Lille lys i mørket

Mit stearinlys synger på sidste vers, mens mørket snart viger for lyset udenfor.
Dagene går, og jeg går med i nedsat tempo. Jeg er midt i en proces, hvor jeg forsøger at acceptere tingenes tilstand. Det er svært.

Uden mål og med

Dagen i dag er planløs.
I går fik jeg meldt fra til julefrokosten på jobbet og var til psykolog.
To opgaver der virkede uoverskuelige. Det mindede mig om, hvorfor jeg er er sygemeldt.
I dag skal jeg ingen ting. Det er en følelse der giver ro indeni.

Jeg blev engang gift i den lille kirke, og min søn blev døbt samme sted. Begge gange var det min far der stod for sagerne.
Han var orlovskaptajn i Marinen, og vi boede i Nyboder. I slutningen af 60-erne kom en ny ordning, hvor man kunne læse til præst som selvstuderende. På daværende tidspunkt var min far på land og arbejdede i Søværnskommandoen. Hver dag kom han hjem kl.16.30 og satte sig ved skrivebordet og læste til sen aften.
Som 45 årig var han færdiguddannet præst og tog sin afsked fra Marinen. Han var en god præst. Sømanden fornægtede sig aldrig, og han var en mand med hjerte, humor og empati. Jeg savner ham.

Forhøjet vandstand

Jeg kørte til øen torsdag middag uden problemer. Men de lovede storm, og den kom sidst på eftermiddagen.
Fredag stod jeg på diget og kikkede langt efter en farbar vej og socialt samvær.
Men jeg indrømmer gerne, at jeg nød det.

Der blev målt 3 meter over daglig vande. I fredags stod vandet op til digefoden. Om sommeren græsser fårene på forlandet, og hindebæreren blomstrer. Det blide og det barske.

  Om lørdagen så det sådan ud. Vandet faldt, og 1½ time efter billedet blev taget, kom min ene kollega over med traktoren. De to andre havde meldt fra, da det hele tiden havde været planen, at de skulle hjem lørdag. Den sorte klat til venstre for vejen er Mozart.
Min tid alene på øen var givende. Jeg nyder at være alene, og jeg nyder at savne min soulmate.
Vi var meget ude - Mozart og jeg, så vi blev blæst godt igennem.