lørdag den 19. februar 2011

Overspringshandlinger.

Mit værksted drager. Jeg skulle egentlig lave hjemmeside, foldere m.m., men jeg ender i værkstedet, hvor materialer ligger og lokker, og jeg er nem at lokke. 
Dagen er begyndt med tunge smukke skyer, en fuldmåne der skinner i et hvidt landskab, kaffe og stearinlys og god musik i radioen. Det skal nok blive en god dag. Klokken ni kommer en dejlig tidligere kollega. Vi skal gennemgå materialet fra sidste NLP-kursus i Vejle, så hun kan deltage i det næste kursus om en uge. 
Men lige nu nyder jeg roen og kaffen. 

torsdag den 17. februar 2011

Smykker i mere end en forstand.

Smykker kan være mange ting. Nedenfor er de smykker, jeg har lavet i mit værksted i de sidste par dage.
Men jeg smykker mig også med de kærlige kommentarer, som I kommer med.
De bringer smilet frem - og se, der blev lys:-)
Endnu engang driller maskinen, men jeg forsøger igen.

onsdag den 16. februar 2011

Meget tidlig morgen.

Smukke farver på en strand. Den måler kun ca 10 cm, men den lyste op trods sin liden størrelse.
Gid man kunne sige det samme om mig. Jeg er ikke liden, og jeg lyser ikke særlig meget p.t.

tirsdag den 8. februar 2011

Stormfuld nat

Billedet er taget på Samsø i weekenden, hvor vi besøgte gode venner. Det var godt at komme lidt ud og væk fra de vante omgivelser.
Så fik jeg lige fødderne op i en fart. Chanti har fanget verdens mindste mus og mener, at der skal leges lige her, hvor jeg sidder. For pokker da kat....
Jeg har været længe væk, og egentlig er det Hannes skyld, at jeg skriver nu. Tak Hanne, du fik mig ud af røret.
Jeg blev ledig den 01.02 og det er omfattende, skulle jeg hilse at sige. Der skal udfærdiges CV på jobnet. Der skal udfyldes den ene erklæring efter den anden og derudover skal der sendes diverse til A-kassen. Jeg skal fremover sende to jobansøgninger om ugen og dokumentere det inde på jobnet. Jeg har mærket snerten af stress som ellers var ude af mit system - troede jeg. Ved siden af har jeg haft forberedelse til undervisning på Hypnosekompaniet i Vejle. Noget jeg glæder mig meget til, men det er også tidskrævende, så der har ikke været det store overskud.
Næste opgave bliver hjemmeside og visitkort, foldere m.m. Tak for jeres gode henvisninger og råd ang. hjemmeside. Jeg tager stadig tilløb.
 

onsdag den 26. januar 2011

HJÆLP.....

Så er det nu. Jeg skal lave en hjemmeside til min private virksomhed som hypno - og psykoterapeut.
Jeg har været rundt og kikke på nettet og fundet mange der reklamerer med gratis oprettelse af hjemmeside. Hvor jeg selv skal udforme siden. Nu er det ikke lige min stærke side, så er der nogen af jer der kan anbefale et sted, hvor dummernikker kan begå sig udi i hjemmsidekreationer?

mandag den 24. januar 2011

Hjemme igen.

Så er det første NLP-kursus afviklet ved Hypnosekompaniet i Vejle.
Det har været SÅ godt. Jeg er glad og tilfreds med hele forløbet. Pia Gemmer som ejer Hypnosekompaniet er en herlig kvinde. Vi har ikke før prøvet at undervise sammen, men det var ingen hindring. Det var en flok trætte, mætte og tilfredse kursister, vi tog afsked med i går efter en weekend fyldt med teori, øvelser, latter og erfaringsudveksling.
Og nu er jeg hjemme igen. Og hvor har jeg savnet min soulmate, min hund og kat og mine rammer.
Jeg havde taget nogle halskæderr med til Pia, og hun købte to. Det var også stort. Dejligt at lave noget andre påskønner.
Jeg nåede at tage billeder af dem, så I kan se dem.


 



Det er umuligt at få billederne til at ligge pænt på siden - de lystrer ikke!

onsdag den 19. januar 2011

Vesterhavet.

Mozart og jeg var på stranden i går, hvor vi fandt dette søuhyre på vej ud i havet. Der ligger stadig en bred bræmme af is langs kysten, så det var ikke muligt at finde bare et lille stykke rav. Men det var vidunderligt igen at gå ved vandet og mærke vinden i håret.
Rigtig god onsdag.