Alt ordner sig - hen ad vejen

Så har min dejlige bonusdatter fået en tid til svigermor.
Hun skal indlægges i Vejle på mandag, opereres tirsdag og, hvis alt går godt, hjem igen onsdag.
Til andre der skulle komme i lignende situation, så var det patientvejlederen på Odense Universitets Hospital, som min bonusdatter tog kontakt til. Vejlederen undersøgte efterfølgende, hvor der var plads og tid, og bad Vejle kontakte bonus. Sådan.

Dagen i dag er grå og våd. Så er det godt, at der er billeder gemt i arkivet.

en blanding af gæs og svaner samlet i en kreds midt i kulden. Hvorfor de har valgt lige den mark, ved jeg ikke. Da jeg stod ud af bilen for at fotografere dem, lettede gæssene og fløj et par runder, hvorefter de slog sig ned igen.

Regnen rusker udenfor vinduet. Herinde er der varmt og hyggeligt med stearinlys og dejligt selskab.
Rigtig god aften til dig.

Solskin og sne

Hvor var det en smuk dag i går.
Vi tog ud til diget, da jeg kom hjem fra job.

Det var bidende koldt, men dejligt.
Mozart er en daglig glæde. Jeg bliver i godt humør i hans selskab. Han er spontan glad, og i det hele taget en utrolig harmonisk hund.

Vejen til øen er en blanding af meget sne, is og flager. Vi skal derover på torsdag til middag hos gode venner. De har et dejligt lille sommerhus i læ bag diget. Når man står på toppen, er der en fantastisk udsigt ud over forlandet og vaderne. Nu er det tidlig morgen. Det har frosset hårdt i nat, og månen sender et fint lys ud over marken og haven. Jeg tror, det bliver en dejlig dag med klar himmel og sol. Rigtig god vinterdag.

Hjemme igen

Da jeg nærmede mig mit hjem, mødte jeg disse billeder. Jeg har længe haft dem i linsen, da jeg kører forbi dem hver dag, men denne gang var kameraet med.

Der var ikke så mange i dag, men to har også ret.
Det gik ikke godt på Fyn med svigermor, og jeg er ganske vred på det danske sygehusvæsen. Svigermor var indkaldt til indlæggelse torsdag morgen og operation fredag. Hun er 88 år gammel og selv sagt nervøs for det hele. Da vi ankom til afdelingen og under samtalen med en sød sygeplejserske, viste det sig, at de ikke havde plads til at indlægge svigermor. Så efter undersøgelse, blodprøver og samtale med lægen kunne vi tage hjem igen med besked om at møde dagen efter. Vi kunne ikke få at vide, hvad tid vi skulle møde, men hvis vi ringede til afdelingen samme aften kl. 19.00, kunne vi få et tidspunkt. Svigermor var knust, usikker og forvirret, men vi fik en hyggelig aften med god mad og et enkelt glas rødvin.
Næste dag mødte vi ind kl. 09.00 som aftalt aftenen inden. Svigermor blev gjort klar, og da der endnu ikke var sket noget kl. 12.00, tog jeg hjem i lejligheden, så svigermor kunne hvile sig. Klokken 14.30 ringede hun grædende og fortalte, at operationen var aflyst og, om jeg ikke godt ville hente hende. Jeg havde en lang snak med oversygeplejersken som var ulykkelig over at måtte aflyse på lægens vegne, men der var kommet akutte ind, så derfor måtte de aflyse svigermor og 3 andre. Det er anden gang hun bliver udsat for aflysning. Hun skulle have været opereret den 22.12.09, hvilket blev aflyst den 19.12.09.
Da det var fredag eftermiddag var det umuligt at få fat i nogen der vidste noget om en ny dato, eller om svigermor var berettiget til at komme på et privathospital, da tidsfristen nu var overtrådt.
Min dejlige bonusdatter er nu i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre m.h.t. privarhospital, men det bliver først mandag.
Så jeg er vred på sygehusvæsnet. Jeg lovede sygeplejersken at indsende en klage til overlægen, og den ligger på hans bord mandag morgen. Sådan behandler man altså ikke gamle damer.

Blogpause

Jeg tager til Fyn nu.
Min svigermor skal indlægges til en pacermaker-operation i morgen, og jeg har lovet at være der før, under og efter.
Jeg er tilbage søndag.
Ha det rigtigt godt så længe.

Det er sjovt at blive gammel.

Her i huset har vi et motto, nemlig at det er sjovt at blive gammel.
Det tror jeg ikke, Mozart er enig i.
Når jeg lukker ham ud om morgenen.........så glemmer jeg, at jeg har hund, og glemmer at lukke ham ind igen!!
Det er bare så synd for ham. Men heldigvis kan han skubbe til håndtaget på havedøren, som er lige ved siden af mit skrivebord, så jeg springer op og lukker ham ind med den sorteste samvittighed.

Så har jeg fået denne her.....

af "Kvinden der husker". Den er jeg glad for og meget beæret over. Nu er det så meningen, jeg skal skrive 7 ting om mig selv...hm. jeg kaster mig ud i det.

1. Jeg bor sammen med manden i mit liv. Han er min souldmate. Vi fandt hinanden, det år jeg fyldte 50.
2. Jeg er dybt afhængig af naturen, især havet. Jeg får abstinenser, hvis der gå for lang tid mellem mine
    ture til havet.
3. Jeg er utrolig glad og taknemmelig for mit arbejde med narkomaner. Jeg er psykoterapeut og får mange
    indblik i menneskesindet gennem mine samtaler med dem, og så er jeg en del af verdens bedste team.
4. Jeg bliver sjældent vred, men når jeg oplever svigt fra offentlige instanser i forhold til de børn der nu er
    blevet voksne og narkomaner, kan jeg blive stjernetosset. Så jeg går ind for flere tvangsfjernelser af
    børn.
5. Jeg elsker et godt grin og sort humor.
6. Jeg er en læsehest og filmfan, og så er jeg vild med engelske krimiserier.
7. jeg har huset fuld af drivtømmer, rav, sten, skaller og rustent jern. Leger med materialerne i mit værksted,
    og nogen gange er der ting der lykkes.

Det var det. Nu giver jeg den videre til GundaM Playing Around... Underet er, at vi er til, Madames Huskeblog og I min faders hus.
God dag til alle.

Stavefejl

Det tidligere indlæg har en stavefejl - shit...der skal stå, igen igen.
Pokkers..

Mandag iegn igen

Det var en meget tåget morgen at komme ud i her ved dagens start.

På arbejdet måtte vi sende to hjem, da de havde overtrådt husets regler for parforhold.
Det er aldrig rart at sende nogen hjem eller tilbage, hvor de kom fra. Risikoen for at de tager et tilbagefald er stor, men nogen gange er det det der skal til, før det går op for dem, at de leger med deres liv.
Parret har mulighed for at komme retur, hvis de holder sig clean i den kommende uge. Jeg håber, de klarer den.

Hjemme igen ventede en glad veloplagt hund og en mand med våde sko. De havde været inde i byen, så manden havde ikke det store behov for at komme ud. Men det havde Mozart og jeg, så vi tog den sædvanlige tur ud til diget og ud af ebbevejen.