Vi "ses" snart igen.

Dagen er gået med at pakke, rydde op og hygge.
Jeg lukker ned nu og de næste ca 12 dage. Når jeg kommer hjem d. 7 marts, skal min dejlige kæreste indlægges den 8 marts i Odense. jeg når derfor ikke at komme herind, før vi er vel hjemme igen.

Tak for jeres søde og varme kommentarer. Vi ses:-)

Nedtælling

Nu skal jeg snart rejse.
I morgen tidlig klokken 07.20 flyver jeg til Portugal fra Billund lufthavn.
I går var jeg nede ved en veninde og kom hjem med to store sække fyldt med det lækreste tøj.
Meget af det er helt nyt. Hun køber alle de mærkevarer, jeg kun drømmer om (eller slet ikke kender)
Så nu har jeg virkelig et problem. Hvad skal jeg pakke - puha, livet er fuld af udfordringer.

Sol over marsken

Dagen i går var en ægte doven dag af de bedre.
Jeg fik, næsten ingen, stress over alt det, jeg kunne lave af praktiske opgaver.

Men i dag skinner solen. Mozart og jeg gik tur i haven. Her er hvad vi så:

Det øverste er havens Dronning i sol. Hun står på et lille dige, vi har midt i haven. Nede i bunden af haven er der lige nu frit udsyn til fløjdiget, som tyskerne byggede under 2 verdenskrig. Her står min nabos stude og gumler i solen.

I forhaven hænger denne skønne gule fender. Sikkert faldet overbord fra et stort skib engang. Senere er den skyllet i land i Vadehavet, og nu hænger den her i min forhave. Fenderes veje er uransagelige.
Nu hvor solen skinner så afslørende, kan jeg se, at det ikke går an med endnu en dovnedag. Jeg må frem med diverse maskiner. Hvorfor sover edderkopperne ikke vintersøvn. Eller laver de spind i søvne?
Rigtig god søndag. Jeg håber, solen også skinner på dig.

Doven lørdag

Dagen i dag er dømt doven.

Min dejlige kæreste følger med i Curling under OL. De sender på de særeste tidspunkter, så jeg ved aldrig, om han er oppe eller i seng. Lige nu ser han optagelsen fra i nat, hvor han måtte kapitulere og sætte optageren ind som stand by.
Selv skal jeg ingen ting. Jeg kunne nemt finde på opgaver der trængte til min opmærksomhed, men jeg vælger at overse og overhøre.
Jeg dovner igennem.

Lige som ham her.

En redningsbåd

Bedst som jeg tror, at alt er vel, tager livet en drejning, hvor jeg seriøst overvejer at ringe 112 og bede dem sende en redningsbåd til marsken. Ikke på grund af stormflod, men mere på grund af psykisk oversvømmelse.

En fyreseddel blev annonceret af min chef i går. En er allerede fyret, og nu er vi to mere der står for skud.

Kommunerne har overtaget behandlingen af misbrugere, hvilket medfører, at de hellere gør brug af dagbehandling end døgnbehandling. En ordning der resulterer i at døgninstitutionerne er lukningstruede. Jeg har et ½ års opsigelse, og jeg kan kun håbe, at vinden vender så de kan trække båden på land igen.  

Det værste er

når hun pludselig ikke kan finde den!

Chanti kommer ind i køkkenet med en mus. Hun leger med den, som katte jo gør - længe.
Pludselig er den væk.......hun leder efter den.
Under vasken, ved komfuret, under bordet, men væk er den.

Så går hun ud af kattelemmen med en attitude af: "jeg er da ligeglad, jeg fanger bare en ny".
Tilbage står jeg i køkkenet og tænker, det er simpelhen det værste, når hun ikke kan finde den.

Værksted - før og efter

Måske er det svært at danne sig et indtryk af rod og oprydning i mit værksted, men her er et par billeder fra før og efter min ihærdige indsats.

Du kan nok se, at det er svært at arbejde i sådan et rod.
Men så gik jeg i gang med at sortere, lægge på plads og smide ud.

På hylden blev der også sorteret og kasseret.

Og bordet blev nogenlunde ryddet, så der nu er plads til de store armbevægelser.

Rigtig god søndag. Nu skal det være...