Vi tog tidligt afsted og modte solen paa daemningen til Romo.Vejret var mildt og stille, og vi var taet paa en spirende foraarsfornemmelse.
Men de gyldne farver fik os paa andre tanker. Det er efteraar, og vi er midt i det.
Vandet er faldende og paa vej ud gennem prilerne. Der er fart paa, og kanterne falder med smaa plask ned i vandet.
Naar vandet traekker sig tilbage, efterlader det fode til maagerne i form af knivmuslinger, slangesostjerner, eremitkrebs og krabber. Jeg er lidt tosset, for jeg bar de forste 20 smaa slangesostjerner ud i vandet. De laa i sandet og vinkede til mig med deres smaa arme. Hvem kan staa for det?
Andre tog det mere roligt og nod solen med den sarte bagkrop sikkert beskyttet i eget hus.Vi fandt et stykke rav hver, men det var ikke saa vigtigt med det rav. Solen skinnede, og vi var der i naesten 4 timer.
