lørdag den 21. august 2010

Færdiguddannet hypntisør og hypnoterapeut

Så lykkedes det.
Jeg er færdiguddannet og svært tilfreds med mig selv.
Hypnose er et fantastisk værktøj, og sammenlagt med min psykoterapeutuddannelse, er jeg godt klædt på.
Efter eksamen var overstået, fik jeg tilbud om et job som underviser i NLP på en ny uddannelse, min lærer er ved at udvikle inden for hypnoseområdet.

Det er forunderligt, som livet kan flaske sig. Mine tanker om at starte som selvstændig får ekstra næring nu.
Hele misbrugsområdet er ved at blive sparet væk. Primært inden for døgnbehandling. Det er ikke værd at bekoste behandling til narkomaner. Min sorte sjæl tænker, at det jo er ret smart. Flere misbrugere vil dø af en overdosis -  en indbygget besparelse i besparelsen. Men sådan tænker jeg selvfølgelig ikke.
Vi har meget få tilbage i vores døgnbehandling. Der er ingen på venteliste, og ingen ringer. Et problem alle døgnbehandlinger for misbrugere har på landsplan.
Men jeg vil ikke tænke på det længere, for jeg har ferie i 4 uger.
Så jeg ser positivt på den nærmeste fremtid. Lige nu handler den om at få gjort campingvognen klar til festival. Når den er pakket færdig, kører vi til Tønder og sætter den op. Se, det er en fremtid der vil noget.