lørdag den 23. oktober 2010

Blå morgen

Lyset udenfor er blåt gennem vinduet. Der er kaffe og lys på mit bord, og resten af huset sover.
Vi har gode venner fra Samsø på besøg, så det blev lidt i sent i aftes.
Vi fik dejlig mad. Andesteg og ris à l´amande. Normalt får vi det kun til jul, men jeg kan så godt lide det, så jeg besluttede, at vi skulle ha julemad. En beslutning der vakte begejstring og fyldte maver.
Efter middagen stod den på - traditionen tro - kortspil.

Mens jeg skrev, skiftede lyset fra blåt til gråt. Det bliver vist en indedag med stearinlys, musik, snak og latter. Jeg er klar. Nu mangler jeg bare de andre.