Det trækker tænder ud at være på arbejdet. Jeg er færdig den 30 juni, og tiden flyver afsted med min sjæl haltende bagefter.
Men vi er gode til at få snakket, grædt og grinet på arbejdet. Alle er hudløse og skuffede over, at fyringerne ikke kan trækkes tilbage. Vi har stadig for få beboere, til at det kan løbe rundt med fuld besætning.
Vi trækker store veksler på fagligheden, når vi engagerer os i nye beboere og indgår i det personlige arbejde med dem. Selv skal jeg hele tiden have fokus på ikke at åbne for mere, end jeg kan nå at færdiggøre rent terapeutisk. Mange af vore beboere har dybe ar på sjælen. Jeg bliver stadig stjernevred, når jeg gang på gang oplever kommunernes svigt af et barn, som nu er voksen og dagligt skal kæmpe en hård kamp med de indre dæmoner. Men det sker stadig. Den nye sag i Åbenrå taler sit tydelige sprog. Lad os håbe, at de voksne "børn" får al den hjælp, de har brug for.
Men livet er også skønt. Det er forår og vi var på Samsø i weekenden.
