onsdag den 30. december 2009

Vinter i Vadehavet

Vi skulle besøge gode venner på øen i Vadehavet.
Vejen er ryddet med gummiged. Da det var værst, kørte den hver dag for at holde vejen fri for is.
Lyset, isen og himlen skaber et landskab som er unikt for Danmark. Forestil dig, hvordan det ser ud, hvis der er storm, højvande med efterfølgende frost. Jeg har gået derude som barn en vinter, hvor vi skulle hjem til København. Der var store isflager og skruninger som umuliggjorde al kørsel med traktor. Det ene øjeblik gik vi på isen, det næste øjeblik gik vi i grødis til lårene med vaders på.
Vi havde kufferter og tasker med, som kurede langt ud over isen, når vi var så uheldige at tabe dem. På fastlandssiden blev vi samlet op og kørt til Ribe, og et par timer efter sad vi i toget til København. To vidt forskellige verdener inden for samme dag.