Jeg kørte til øen torsdag middag uden problemer. Men de lovede storm, og den kom sidst på eftermiddagen.
Fredag stod jeg på diget og kikkede langt efter en farbar vej og socialt samvær.
Men jeg indrømmer gerne, at jeg nød det.
Der blev målt 3 meter over daglig vande. I fredags stod vandet op til digefoden. Om sommeren græsser fårene på forlandet, og hindebæreren blomstrer. Det blide og det barske.
Om lørdagen så det sådan ud. Vandet faldt, og 1½ time efter billedet blev taget, kom min ene kollega over med traktoren. De to andre havde meldt fra, da det hele tiden havde været planen, at de skulle hjem lørdag. Den sorte klat til venstre for vejen er Mozart.
Min tid alene på øen var givende. Jeg nyder at være alene, og jeg nyder at savne min soulmate.
Vi var meget ude - Mozart og jeg, så vi blev blæst godt igennem.
