En dejlig gave

Jeg fik denne smukke julerose for nogen tid siden.

Den staar i vinduet og lyser, og gor mig glad.

Mozart og jeg var i skoven i dag efter gran, kogler og mos til juledekorationer. Han er ikke en skovhund.

Naar jeg klippede og skar, sad han og saa undrende til. Ikke noget med at lobe rundt efter pinde. Han var glad, men det var ikke hans foretrukne sted, det viste han mig klart.

Saa vi tog ud til vadehavet. Og det var fint for Mozart. Nu var der fuld fart over feltet. Der blev leget og hentet pinde i stor stil.

Se det er lige en hund efter mit hjerte.

Og mit hjerte - det har han vundet.

Vi er vilde med ham her i huset, og vi er ret overbeviste om, at han er vild med os.

Forste sondag i advent

Vi samles altid forste sondag i advent ved min mor.

Saadan har det altid vaeret, lige saa laenge jeg kan huske.

Den naemeste familie og gode venner modes kl. 15.00 til glogg og aebleskiver. Derefter kaffe og smaakager og hojskolesangbogen. Vi starter altid med :Hen under jul..."Det var altid min onkels forste onske. Han dode for 2 maaneder siden, og vi mindede og savnede baade ham og min faster.
Der bliver sunget meget, og vi slutter af med det lille sanghaefte "Rav", fra oen i Vadehavet. Vi stammer fra oen, og hele familien har barndomsminder fra denne saerlige lille plet.
Vi er flere generationer samlet om bordet, og i gaar var min son den yngste.

Vi slutter af med dejlige specialiteter. Bl.a. sild i en meget speciel lage, sylte fra oen, aebleflaesk og gron ost.

Ved 20.00 tiden er vi faerdige og tager hver til sit.
Jeg forlod bordet lidt for. Min kaereste var ikke med, da han stadig har efterveer af vacinen, og Mozart skulle ikke vaere alene. Og vi skulle se "Forbrydelsen" sammen.

Kaeresten havde gaettet, hvem morderen var for lang tid siden, saa han hoverede.
Det maatte han godt, saa det gjorde han, lige til vi gik i seng.
En lang dag var slut, og snart er det december.