tirsdag den 9. november 2010

Sygemelding

Så går den ikke længere.
Alle symptomerne talte for et lægebesøg, så der var jeg i går. Kom derfra med besked om at møde til blodprøver og hjertetest i dag samt en foreløbig sygemelding på 14 dage.
Jeg har stress!
Mange tanker og frustrationer hvirvlede rundt i hovedet på mig i går. Hvad nu med de beboere jeg har i hypnosebehandling? Hvad nu med mine kollegaer? Kommer jeg overhovedet tilbage inden min fyring træder i kraft 01.02.11.? Er jeg "syg" nok? Mit humør er jo rimeligt godt. Puha, men jeg fik ringet til min chef. Han var meget sød og forstående og sagde alle de rigtige ting.
Nu venter der prøver kl. 08.30. Derefter skal jeg ud på jobbet og overlevere mit skriftlige arbejde til en kollega. Og så er jeg sygemeldt.
Ham her bliver glad. For det betyder flere ture til stranden. Frisk luft må der til og højt til himlen.
Det første billede er ude fra Vadehavet. Det andet er fra stranden på Rømø.
Håber vi alle får en god tirsdag.