fredag den 14. januar 2011

I al hast.

Dagene har været fyldt med skrivearbejde og materialegennemgang. Om lidt tager jeg til Vejle. Jeg skal mødes med Pia Gemmer fra Hypnosekompaniet. En herlig kvinde med vid, bid og humor. Vi skal planlægge næste weekend, hvor vi afholder kursus i NLP.
Derefter tager jeg op til Århus, hvor min dejlige veninde Anna venter. Hun har for en uge siden gennemgået en større operation i halsen, så hun har brug for masser af omsorg og snakke.
Den opmærksomme læser har sikkert bemærket, at min computer har lært at tale/skrive dansk. På trods af min manglende tekniske viden, lykkedes det at finde det sted i dens indre, hvor jeg kunne overbevise den om, at den var dansker.
Kan I ha en rigtig dejlig fredag. Vi "ses" igen engang på lørdag.