Godt nytaar

Godt nytaar synger Gnags i radioen.
2010 har vaeret et turbulent aar. Jeg blev fyret to gange forste gang i februar. Det fyldte meget, og efterfolgende blev jeg langtidssygemeldt i november og er det fortsat. Stress er en underlig tilstand. Men jeg har laert signalerne at kende for, hvornaar jeg skal stoppe og flytte mig.

2010 var ogsaa aaret, hvor mine to bonusborn blev gift - ikke med hinanden, men med hver deres dejlige kaereste. Det er ogsaa aaret, hvor vi fik den fantastiske dejlige nyhed, at vi skal vaere bedsteforaeldre til marts - ubeskriveligt og helt igennem vidunderligt. Jeg glaeder mig SAA meget.

I gaar besluttede jeg, at det nu var slut med morket. Mine vinger klor - de vil udfoldes og flyve hojt. Og det kommer de til.
Jeg vil gerne sige jer alle tak for varme og opmuntrende kommentarer i aarets lob. Jeg er ikke altid god til at svare igen, men det skal ikke tages for gode varer. I skal vide, at det betyder meget for mig.
I onskes alle en rigtig dejlig aften og et unikt nytaar. Og husk - for enden af regnbuen venter det magiske guld.

Nu gaar det ikke laengere..

Nu vil jeg op og se land. Op at flyve - udfordre mine vinger, saa jeg flyver hojere, end jeg tror, de kan baere.
Jeg har saa mange fantastiske redskaber i min egenskab af terapeut. Nu er det paa tide, at bruge nogen af dem paa mig selv. I dag vil jeg begynde paa selvhypnose. Et fantastisk redskab der skaber harmoni og fremgang. Det har jeg jo vidst laenge, men alligevel er jeg gaaet uden om. Til og med i en stor bue. Nu er det slut. Jeg kan ikke laengere bare sidde passiv og se min dejlige kaereste traekke paa sine sidste ressourcer.
Det er ikke et nytaarsforsaet. For jeg begynder NU.
Rigtig glaedelig torsdag.

Vinter i Vadehavet

Mozart og jeg var et smut ude ved stranden. Der var ikke noget vand, men tilgengaeld en masse is.
Det var smukt og meget koldt.

Rimtaagen kom snigende, men ovenover alting var der lammeskyer og lys.

Et fugletraek af hojtsnakkende gaes kom ogsaa forbi. Jeg horte dem, laenge inden de blev synlige i taagerne. Gud ved, hvad de snakker om.
Saa gik computeren i udu.. nu vil den ikke henter billeder, saa I maa vente med at se gaessene.
God tirsdag.

Julemorgen

Vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med nogle meget sode og dejlige mennesker.
Min son har faaet en skon svigerfamilie - det kan mor li'
Vi korte selv frem og tilbage. Vejene var rimelige og fremkommelige.
Desvaerre maatte vi tage hjem ved 21.30 tiden, da jeg ikke kunne mere. Min stress kan desvaerre ikke saettes paa stand by, saa kroppen melder fra med hjertebanken,  trykken for brystet og en overvaeldende mathed. Saa ved jeg, at det er tid til at forlade det, jeg nu er i. Og det har jeg saa laert at gore - godt hjulpet af min dejlige kaereste der spotter tegnene, naesten inden jeg selv maerker dem.
Nu er det julemorgen og intet - absolut intet venter paa at blive gjort. Fuglene er fordret, hunden luftet (det klarer han selv) kaeresten sover stadig, og jeg drikke kaffe og kikker fugle.
Onsker alle en dejlig juledag.

Glaedelig jul

I onskes alle en rigtig glaedelig jul. Tusind tak for alle jeres varme og opmuntrende kommentarer de sidste par maaneder, de betyder meget for mig.
Vi bliver hentet i firehjulstraekker i eftermiddag og bliver paent kort hjem igen en gang i aften. Julen skal holdes hos min son og hans dejlige kaereste sammen med hendes familie, som vi moder for forste gang.
Nu gaar jeg i vaekstedet og faar de sidste ting paa plads. Derefter er der et par juledekorationer til bordet i aften der skal laves, og saa er vi klar.
Endnu engang - glaedelig jul.

Fender med hat

Saa fik jeg min hvide jul. Ingen klager herfra, meeeeeen nu kan min soulmate maaske ikke komme til Fyn, og det er synd for svigermor. Bonusdatter maa traede til. De er lige flyttet til Fyn kun 15 min i bil fra svigermor, saa uanset hvad, kommer hun ikke til at vaere alene i julen.
Jeg har haft travlt med at faerdiggore de sidste hjemmelavede julegaver, saa dagen i dag skal ogsaa bruges i vaerkstedet. Maaske kommer der billeder af julegaverne senere. I onskes en dejlig dag.

Ny/gammel computer

Jeg skal aflevere min arbejdscomputer i dag, saa jeg er vendt tilbage til den gamle amerikaner med mangler. Det er ski....irriterende, naar der mangler 3 vigtige bogstaver, men det maa de rejsende finde sig i, som min svigermor ville sige. Dagene gaar fremad. Jeg gaar med, og ind imellem staar jeg stille. Det er godt, at jeg ikke skal holde julen for familien i aar. Der er ikke mange kraefter paa kontoen til de store armbevaegelser, men det gaar fremad. Nu vil jeg rundt i blogverdenen og hilse paa. Det er laenge siden. Rigtig god lordag.

Pengetræ

I dag kommer bonussøn med kone. De blev gift i august og valgte fest og gæster fra. Der var forskellige omsrændigheder som gjorde, at de valgte dette. Men nu skal de have den sidste del af deres gave, så jeg avlede pengetræ i går. Med hjerter og "pengefugle" og et lille nissepar nederst blev det bare så fint, og jeg hyggede mig gevaldigt med at lave det.
Rigtig god weekend.

Rene linier.

Nu er der faldet ro over min sjæl.
Jeg var ved lægen i forgårs og blev sygemeldt frem til den 01.02.11. Så jeg skal ikke tilbage på jobbet.
Jeg fik ringet til min chef og fik aftalt de rent praktiske ting omkring afhentning og aflevering af diverse. Så nu kan jeg endelig se fremad.
Jeg skal nu bruge tiden til at få min klinik gjort klar til den 01.02.11. Der skal laves hjemmeside, foldere og visitkort, og derudover skal jeg forberede undervisning til den nye uddannelse som Hypnosekompaniet i Vejle starter i slutningen af januar. Jeg skal undervise i NLP (neuro-lingvistisk-programmering) over 3 weekender, og det glæder jeg meget til. Jeg er vild med at undervise, især indenfor NLP, hvor jeg har min psykoterapeut uddannelse. De der er interesserede kan gå ind på http://www.hypnosekompaniet.dk/ og læse mere om selve uddannelsen.
Så havde vi besøg i går af bl.a. denne lille dame. Hun snøfter og grynter, og Mozart kan slet ikke finde ud, hvad han skal stille op med den lille størrelse.

Er den et levende pivdyr? Skal jeg spise den, eller rulle mig i den? Mozart knurrer af hende, hvilket han ellers aldrig gør ved andre hunde.  Men sød er hun, og hun havde sine dejlige mennesker med, så vi havde en hyggelig og varm aften i gode menneskers selskab.

Klager ikke - øffer kun lidt....

Lyset over Vadehavet giver fornyet energi og fortæller mig, at jeg ingen ret har til klager. Så jeg øffer kun lidt - i det skjulte.

Mozart ved ikke, at han lige er fyldt 7 år i november. Tænk - vi har kun haft ham i et år. Han faldt til fra dag et, og nu er det som om, han altid har været vores hund. Han er til stor daglig glæde.
Rigtig god onsdag.

Julepynt og hygge

Christels lille nissepige har fulgt mig det meste af mit liv. Hun er lidt flosset i kanten - desværre, men hun er fast gæst hver jul, hvor hun hænger på det gamle spejl.

Julepynten kommer op i et adstadigt tempo. Køkkenet er ved at være færdigt, og i dag står stuerne for skud.
Lige nu er der lys i stagerne, kaffe i koppen og dejlig musik i radioen. Jeg kom til at tænke på "Morgennisserne". Kan I huske dem? Jeg ville gerne genhøre programmet nu.

                                    Julenissen er kommet i fint selskab med sølvfad og diverse. I dag skal jeg lukke de sidste døre i forhold til mit arbejde. Jeg skal tale med lægen om en langtidssygemelding, og min arbejdsplads skal informeres om, at jeg ikke kommer tilbage. Min opsigelse er gældende fra den 01.02.11, men jeg magter ikke at tage den sidste periode på jobbet. Jeg håber, at det vil give mig ro og større accept af tingenes tilstand, når tingene falder på plads. Det tror jeg på - det skal det sku...

Tidlig mandag morgen

Der er stadig gang i smykkerne ude i værkstedet. Jeg har bestilt nogle flere materialer fra Ravhus og håber, at de kommer med posten i dag.

Udover smykkerne har jeg bagt et utal af småkager. I går aftes var det brunkager, hvor jeg oplevede noget meget mærkeligt. Jeg blev overfaldet af et nyseri uden lige. Jeg nøs og nøs, hver gang jeg skulle tage småkagerne fra risten over i dåserne. Jeg tror, jeg er allergisk over for brunkager!

Ellers er dagene stille. Jeg er stadig sygemeldt. Og der skal ikke meget til, før jeg begynder at stresse. En aftale udenfor hulen er uoverskuelig og kan ødelægge nattesøvnen. Så der er ikke meget, jeg skal. I stedet gør jeg kun det, jeg har lyst til. Det er nyt for mig, men det er sundt.

Dagen i dag er tom for stort set alt. Egentlig skulle jeg til den sidste samtale ved min psykolog, men jeg vil hellere vente lidt og se tiden an. Måske bliver det bedre, eller værre. Det er under alle omstændigheder godt at have den i baghånden.

Jeg håber alle får en dejlig mandag - jeg vil gøre mit bedste for at min bliver god.

Torsdag morgen

Der meldes om snekaos på Lolland og Langeland.
Her er der næsten ingen sne. Mærkeligt, at der er så stor forskel i så lille et land.
Her i huset forsøger jeg at gøre dagene rolige. Jeg har det stadig ikke godt med aftaler ud af huset eller gæster. Det ligner mig slet ikke, men jeg må erkende, at jeg er på hælene, så det arbejder jeg på.
Min soulmate er fantastisk til at skærme og passe på mig. Han er mig meget dyrebar.
Mange timer bliver brugt i værkstedet og her er det sidste nye produkt.

Rigtig god torsdag - med eller uden sne:-)

Jubiiiiii

Det har sneet i nat - det er hvidt derude.
Der kommer billeder senere, når lyset vågner.

I går var vi til første søndag i advent ved min mor. En fast tradition helt tilbage fra barndommen i Nyboder.
I dag bor min mor inde i byen, så hun er tæt på.
Søndagen forløber, som den altid har gjort. Vi starter med gløgg og hjemmelavet æbleskiver. Derefter synges der fra højskolebogen og "Rav". Det sidstnævnte er et lille magert sanghæfte fra Mandø med skønne sange fra Vadehavet perle. Der drikkes kaffe og en enkelt øl til de tørstige sangere.
Ved 18.30-tiden  bliver bordet endnu engang dækket. Min mors forskellige specialiteter, som kun laves til jul, er ventet med glæde. Der er Mandøsylte, sild i grøntsagslage og "grøn" ost. derudover hjemmelavet leverpostej,  deller og ribbenssteg. Menuen er den samme hvert år.
Vi er tre generationer omkring bordet, så snakken går lystigt og der grines en del.
Jeg elsker traditioner. Selv om jeg kunne mærke, at min hud er silketynd, at jeg måtte hjem tidligere, end jeg plejer, var det en dejlig dag/aften.
Dagen i dag er uden aftaler og forpligtelser - det er skønt for en stressramt quinde.

Så kom han på plads.

Nu er det jul. Nissen er på sin faste plads på slagbænken med den ene hånd i skålen med fyrfadslys.

De første juledekorationer er lavet samt adventskransen, så nu mangler vi bare sneen,
Jeg kan jo læse hos mange af jer, at I mere eller mindre vælter jer i sne! Og det er ikke, fordi jeg er misundelig, men det er nu ikke rimeligt, når nu jeg elsker snevejr.

Fornemt besøg

Den er lidt svær at få øje på, men i mejsekuglen sidder der en flagspætte.

Den kommer hver dag og sammen med alle de andre fugle, mejser, gråspurve, duer, skovskader, bogfinker, grønsisker, dompap,  musvit, solsorte, rødhals og kernebider. Der er sikkert nogen jeg har glemt.

                                         Jeg prøvede med et nærbillede gennem vinduet.

Ellers er lokalradioen fyldt med meldinger om masser af sne syd for os. Ca. 50 km herfra har de bunker af sne, og som I kan se på mit morgenbillede har vi intet. Der er ingen retfærdighed til.

Men håbet er, som sagt, lysegrønt - så jeg håber.

Rigtig god fredag:-)

Der sker jo så lidt...

Normalt er det omvendt - der sker jo så meget. Men lige nu sker der så lidt. Og det er godt.
Mit tempo er lavt og der kommer mere og mere ro i systemet.
Jeg har siddet flere timer i mit værksted - tanketom - mens hænderne arbejdede.

Jeg ved ikke helt, hvor indianeren kom fra, men halskæderne er

meget indianske.

Det vigtigste er, at der nu er kommet gang i processen, og jeg nyder det i fulde drag.

Den første sne

Mozart var hvid i pelsen efter sin morgentur - det sneer!
Den første sne har altid været noget særligt.
Da min søn var lille, kunne jeg finde på at vække ham om aftenen, hvis det begyndte at sne.
Så pakkede vi os ind og gik ud. Han husker det stadig som noget helt specielt.
Dagene er gået i værkstedet. Jeg har ryddet op og sorteret i mine mange forskellige materialer.
Lige nu er det smykkefremstilling der er i højsædet.

Jeg har mange ideer, og jeg laver mange små prøver, men endnu er der ikke noget færdigt resultat. Men det giver mig ro og stille glæde. Mere forlanger jeg ikke - lige nu.
Min dejlige soulmate sagde til mig i går aftes, at jeg skulle huske, at dagen i dag er tom for aftaler. Jeg skal kun gøre det, jeg har lyst til. Så det vil jeg gøre. Rigtig god tirsdag.

Lille lys i mørket

Mit stearinlys synger på sidste vers, mens mørket snart viger for lyset udenfor.
Dagene går, og jeg går med i nedsat tempo. Jeg er midt i en proces, hvor jeg forsøger at acceptere tingenes tilstand. Det er svært.

Uden mål og med

Dagen i dag er planløs.
I går fik jeg meldt fra til julefrokosten på jobbet og var til psykolog.
To opgaver der virkede uoverskuelige. Det mindede mig om, hvorfor jeg er er sygemeldt.
I dag skal jeg ingen ting. Det er en følelse der giver ro indeni.

Jeg blev engang gift i den lille kirke, og min søn blev døbt samme sted. Begge gange var det min far der stod for sagerne.
Han var orlovskaptajn i Marinen, og vi boede i Nyboder. I slutningen af 60-erne kom en ny ordning, hvor man kunne læse til præst som selvstuderende. På daværende tidspunkt var min far på land og arbejdede i Søværnskommandoen. Hver dag kom han hjem kl.16.30 og satte sig ved skrivebordet og læste til sen aften.
Som 45 årig var han færdiguddannet præst og tog sin afsked fra Marinen. Han var en god præst. Sømanden fornægtede sig aldrig, og han var en mand med hjerte, humor og empati. Jeg savner ham.

Forhøjet vandstand

Jeg kørte til øen torsdag middag uden problemer. Men de lovede storm, og den kom sidst på eftermiddagen.
Fredag stod jeg på diget og kikkede langt efter en farbar vej og socialt samvær.
Men jeg indrømmer gerne, at jeg nød det.

Der blev målt 3 meter over daglig vande. I fredags stod vandet op til digefoden. Om sommeren græsser fårene på forlandet, og hindebæreren blomstrer. Det blide og det barske.

  Om lørdagen så det sådan ud. Vandet faldt, og 1½ time efter billedet blev taget, kom min ene kollega over med traktoren. De to andre havde meldt fra, da det hele tiden havde været planen, at de skulle hjem lørdag. Den sorte klat til venstre for vejen er Mozart.
Min tid alene på øen var givende. Jeg nyder at være alene, og jeg nyder at savne min soulmate.
Vi var meget ude - Mozart og jeg, så vi blev blæst godt igennem.

Tøseweekend

I dag tager jeg til den lille ø ude i Vadehavet, hvor man kun kan komme til ved lavvande.
Mozart skal med.
Bilen er pakket med gode sager, mad, vin, frugt, udsøgte oste m.m.

Tre af mine kvindelige kollegaer kommer i morgen. Vi skal snakke, grine, nyde de gode sager og hele verdenssituationen skal vendes. Vi skal gå lange ture, og øen skal vises frem og fortælles.
Men først skal huset varmes op. Og jeg får lidt alenetid inden de andre kommer.
Rigtig god weekend. Vi "ses" igen sidst på søndagen.

Endelig

Dagen var fyldt med svære ting. Jeg er ikke god til blodprøver. Jeg er heller ikke god til at aflevere arbejdsopgaver til en kollega og derefter forlade jobbet, uden at vide, hvornår jeg kommer tilbage og om overhovedet....
Jeg er ikke god til at have håndværkere i huset. Jeg er heller ikke god til at vente - vente på en trappemand der skulle komme med tilbud på en ny trappe.
Så da klokken var 15.00 kørte Mozart og jeg til stranden i det aftagende lys. Vinden havde først været i vest, så i øst og nu nordøst drejende til nord. Perfekte vindforhold til rav. Vandet var stigende, så alt var optimalt for en ravtur. Det eneste minus, men nok så vigtigt, var lyset. I forvejen var det overskyet, men at dagen også lukkede ned, resulterede i, at lyset forsvandt hurtigere, end jeg kunne få et overblik over ravstederne......men, men , men, jeg klager ikke. Det var en vidunderlig tur og her er høsten.

                           Det skal lige siges, at de 20 kroner ikke lå på stranden, men i min lomme.

Sygemelding

Så går den ikke længere.
Alle symptomerne talte for et lægebesøg, så der var jeg i går. Kom derfra med besked om at møde til blodprøver og hjertetest i dag samt en foreløbig sygemelding på 14 dage.
Jeg har stress!
Mange tanker og frustrationer hvirvlede rundt i hovedet på mig i går. Hvad nu med de beboere jeg har i hypnosebehandling? Hvad nu med mine kollegaer? Kommer jeg overhovedet tilbage inden min fyring træder i kraft 01.02.11.? Er jeg "syg" nok? Mit humør er jo rimeligt godt. Puha, men jeg fik ringet til min chef. Han var meget sød og forstående og sagde alle de rigtige ting.
Nu venter der prøver kl. 08.30. Derefter skal jeg ud på jobbet og overlevere mit skriftlige arbejde til en kollega. Og så er jeg sygemeldt.
Ham her bliver glad. For det betyder flere ture til stranden. Frisk luft må der til og højt til himlen.

Det første billede er ude fra Vadehavet. Det andet er fra stranden på Rømø.
Håber vi alle får en god tirsdag.

Vi roder og støver

Tænk, at renovering af et lille værelse på loftet kan give så meget rod og støv i resten af huset. Jeg er dybt imponeret!
I værkstedet ligger der planker og isolering.
Ovenpå ser der sådan ud.

Og det lille værelse har fået højt til loftet. Der er stadig 3 arbejdsdage i næste uge inden det står færdigt.

Så lige nu bor vi i byggematerialer og støv - støv overalt. Men udenfor lokker solen. Jeg tror, jeg vil tage min kæreste i hånden og gå ud i det dejlige vejr.
Rigtig god lørdag til dig.

Jeg er her endnu

Dagene flyver sammen med bladene på græsplænen.
Jeg har været i Vejle og undervist i NLP for Hypnosekompaniet. En dejlig aften med åbne og nysgerrige hypnoterapeuter. I det nye år er jeg hyret til 4 weekender, hvor hypnoterapeuter skal lære forskellige NLP-teknikker til brug i hypnose. To fantastiske redskaber der sammen skaber dybe og varige  forandringer hos klienten.
Inden længe får jeg hjemmeside, og i dag starter håndværkerne med at skabe et dejligt behandlerrum på loftet. Det er et gavlværelse mod vest med lys og åbent op til kip (hedder det ikke det?)
Jeg glæder mig SÅ meget.
Så tingene falder stille og roligt på plads, og de nye udfordringer ligger lige om hjørnet - jeg klager ikke mere.
Rigtig god torsdag til alle.

Ups....

Ser lige at jeg genbruger billeder - shit...

Ude af drift

Nettet herhjemme har været nede i en rum tid - føles som år! Det har været noget af en kold tyrker. Jeg troede ikke, jeg var så afhængig, men det er jeg altså.
Nu er vi oppe og køre igen, så her kommer en lille opdatering.
Jeg halter sjæleligt rundt på jobbet. Det er hårdt at være der, for jeg er tynd i silken og nærtagende. Jeg har derfor valgt at bruge firmaforsikringen til psykologhjælp. Fik ringet til dem i går og afventer en tilbagemelding. Der er tegn på stress i sol, måne og stjerner, så nu tager jeg hånd om det.
Men lige nu er det weekend, og jeg afspadserer på mandag, så jeg er nede i tempo lige nu.
Dagen i dag går med besøg i Århus hos en god gammel ven. Derefter skal vi til firmafest på kærestens arbejdsplads - også i Århus. Da han primært har hjemmearbejdsplads, er det sjældent han ser sine kollegaer.
Jeg tror, det bliver hyggeligt.

Blå morgen

Lyset udenfor er blåt gennem vinduet. Der er kaffe og lys på mit bord, og resten af huset sover.
Vi har gode venner fra Samsø på besøg, så det blev lidt i sent i aftes.
Vi fik dejlig mad. Andesteg og ris à l´amande. Normalt får vi det kun til jul, men jeg kan så godt lide det, så jeg besluttede, at vi skulle ha julemad. En beslutning der vakte begejstring og fyldte maver.
Efter middagen stod den på - traditionen tro - kortspil.

Mens jeg skrev, skiftede lyset fra blåt til gråt. Det bliver vist en indedag med stearinlys, musik, snak og latter. Jeg er klar. Nu mangler jeg bare de andre.

Oktobers himmel er også blå

Mozart og jeg gik tur i den nye Nationalpark! Heldigvis må vi stadig gå her også uden at betale entre.
Jeg er desværre ikke så aktiv herinde, som jeg gerne ville, men der er for meget om ørerne på mig lige nu, men jeg har det godt.

                                       Et stykke drivtømmer farvet og slebet hvidt af saltvandet.

Og endnu et.

De fik lov til at ligge, hvor de lå. De var for tunge, men jeg ved, hvor de ligger, og en af dagene bliver de hentet hjem.

På bordet hjemme i værkstedet ligger der små stykker strandingstræ og venter - ja, på hvad? På at fruen i huset kan finde roen til at lege igen.

Foreløbig ligger de der til glæde og inspiration.

Om lidt står den på fodbold, hygge og strik.  

Morgentanker og reflektioner

Vi havde supervision på jobbet i går.
Det var et par timer med gråd og latter - mest gråd. Vi er to der er fyret for anden gang inden for et halvt år.
Kommunerne sparer på døgnbehandling til narkomaner, så vi får ikke mange nye beboere.
Jeg er meget ked af at miste mit job, især mine gode kollegaere. Vi er et fantastisk lille team med meget forskellige kompetencer og indfaldsvinkler. Nu bliver de 3 tilbage i behandlergruppen.
Men jeg ser det også som min mulighed for at starte min egen klinik på fuld tid. Jeg har hele tiden haft et par klienter hjemme ved siden af jobbet. Nu kan jeg annoncere og begynde at tage flere ind. Det skal nok gå.
Så jeg er både afklaret og ked af det - en lidt underlig sammensætning, men sådan er det lige nu.

Jeg sidder ofte her om morgenen og blogger. Det er ikke altid, jeg når at kommentere jeres kommentarer på mine indlæg, men I skal vide, at de varmer mig, og gør mig glad - meget.
Nu er det torsdag, og min weekend starter kl. 13.00. Jeg tror, det bliver en god dag.

Aftenstemning

Efter en tur på diget og hjemme igen, kikkede jeg ud af køkkenvinduet og så dette smukke syn. Fat i kameraet og ud i forhaven.

Mosekonen bryggede, og køerne gik rundt uden ben. Ikke en vind - alt var stille. Der var magi i landskabet.
Jeg vendte mig og så på mit hus. En stille glæde fyldte mig. Her har jeg rod, herfra min verden går.

I en skov en hytte lå

Vi rydder op og gør klar til vinteren.

Indimellem bliver der tid til lidt leg med effekterne.

 Gammelt egetræ, rustent jern og et zinkbadekar kommer man langt med.

Der blev også tid til at plukke svampe på naboens mark.

                                                             Det indre af en blækhat.

Klar til panden med lidt løg, hvidløg, salt og peber og fløde.

God søndag.

På vej op

Ugen har været fyldt med op og nedture. Der har ikke været det store overskud til at skrive, men jeg har nydt at læse om jer uden dog at kommentere. Men nu lysner det, og overskudet er ved at vende tilbage.

Weekenden er allerede i fuld gang. Jeg kunne ønske for alle, at de havde fri om fredagen.

Om nogle timer skal jeg ha en klient i hypnose for røgfrihed. Der kommer lige så stille kunder i butikken. Det passer mig fint, at det ikke går for hurtigt. Jeg har endnu ikke fået en hjemmeside eller reklameret på anden vis end gennem mund til mund metoden. Men det varer ikke længe. Min dejlige søn har lovet at lave mit vindue ud til verden.

Ikke mere nu - rigtig god fredag.

Første mandag i oktober

Weekenden har været mættet med mange forskellige gøremål.
Når weekenden starter torsdag kl. 13.00, bliver den en hel lille ferie, hvor jeg kommer ned i tempo og bare er.
Nu melder mandagen sig med hverdagen fyldt med job og fremtidstanker.
Men jeg er klar til at tage udfordringen op til fornyet overvejelse.

Jeg skal vist bare springe ud i det - som Chanti gjorde lige efter billedet blev taget.
God mandag til dig.

Søndag morgen

Det regner og blæser udenfor, men herinde er der varme og kaffe i koppen.
Jeg var på redningsaktion i går. Jeg havde et lille pindsvin i drivhuset fredag, hvor det lå midt i solen. Jeg lod den ligge, og senere var den væk igen. I går morges lå den der så igen, og den havde det ikke for godt.

Inde på nettet fandt jeg hjemmesiden Pindsvinevennerne. Jeg kontaktede den nærmeste kontaktperson, og vi blev enige om, at jeg hellere måtte komme med det lille pus. Men først skulle jeg hurtigt sørge for, at den lille fik varmen. Efter hendes anvisninger blev "Pinde" lagt i en kurv med håndklæde og en flaske med varmt vand. Der var ikke meget liv i den lille, men det kom der i bilen. Den stod på gulvet med fuld varme på, og det gav liv. Den begyndte at kravle rundt i kurven, men heldigvis blev den inden for rammerne.
Kontaktpersonen boede i en lille by i et villakvarter. Hun tog imod og viste mig ind i køkkenet, hvor der var i forvejen var en lille fyr i en kasse på gulvet. De skal fodres hver 4 time med en pipette med opblødt kattemad i og derefter vand - også med pipette. Hun fik hurtigt "Pinde" i en kasse med varmedunk! Sådan.
Sidste vinter havde hun haft 41 pindsvineunger i pleje. Forestil jer det. Hver 4 time at skulle fodre 41 unger. Jeg var dybt imponeret. Ude i et rum bag garagen havde hun bure fra gulv til loft. På nuværende tidspunkt har hun 17 pindsvin boende. De bliver først sat ud til foråret, så det bliver en travl vinter. Jeg lærte en masse om pindsvin og er nu ret facineret af det lille dyr.

Snart weekend

Torsdagen starter blødt med kaffe, stearinlys og nyheder i radioen.
Udenfor lyser månen på græsset og skaber grafiske sort/hvide billeder på min nethinde.
Mozart forsvinder mellem træerne på sin faste morgenrute. Om ca 20 minutter er han tilbage ved hoveddøren.
Dagen i dag bliver en god dag, for det har jeg bestemt, at den skal være.

Og nej, Mozart har ikke mistet sin hale.

September

Nu er det længe siden.........
Feriemad i Skagen uden for vognen i solskin med lyden af havet i ørerne anrettet af kæresten.
September er edderkopper i vasken om morgenen. September er mørk morgen. September er snart forbi.
Her i huset bliver der ryddet op ude som inde. Nyt værksted - der kommer billeder, haven og gårdspladsen er snart vinterklar og vi bygger hule indendøre.
I går var der tre syge på arbejdet og en på ferie, så der var mandefald. Jeg var til møde på psykiatrisk hospital med en af vore beboere. En ung mand med stofmisbrug og ADHD. En skidt coctail. Misbruget er han ude af, men nu skal han lære at leve med sin diagnose uden stoffer. De nedlægger sengepladser inden for det psykiatriske område. I min verden skaber det flere misbrugere og kriminelle. Man kan desværre ikke slukke for en psykisk lidelse efter klokken 16. Alle omkring bordet var enige om, at den unge mand ikke kunne klare sig i egen bolig. På trods af dette havde kommunen kun bevilliget 9 timers støtte om ugen til ham i egen bolig. Han er 18 år! Socialrådgiveren fra kommunen ville tage hjem og se på sagen.
Jeg drikker min kaffe og gør mig klar til endnu en dag i septembers favn.