tirsdag den 29. september 2009

Efteraar

Puha nu gaar det hurtigt med at lukke sommeren ned.

Det er meget morkt om morgenen og koldt, naar bilen skal findes.
Endnu engang tanker jeg, at vi snart skal have etableret udendorslys.

Men saa er det tid til stearinlys og hygge. Mon ikke vi danskere er storforbrugere af stearinlys paa verdensplan, hvis man ser bort fra den katolske kirke?

Da jeg var barn i Kobenhavn, gik jeg paa "Den Franske Skole", altsaa ikke den der blev bombet, saa gammel er jeg ikke :), men den der ligger over for den amerikanske ambassade.

Jeg er ikke katolik, men var meget facineret af katolismen da jeg var ca. 9-10 aar. Isaer det med at skrifte. Midt i en time kunne der komme en nonne ind og sporge, om der var nogen der havde noget at skrifte. Saa gik alle katolikkerne. Midt i en matematiktime....bare det var mig.
Kan alle have en rigtig god dag.

mandag den 28. september 2009

Jeg kom paa stranden i gaar, og der var rav i den.

Den store klump kom ind med hojvandet, lige neden for mine fodder.

Jeg patruljerede et stykke af stranden, hvor jeg gik frem og tilbage, og pludselig laa det rode stykke i opskyllet.
De mindre stykker kom ind et efter et.

Der findes et ordsprog der lyder som folgende:

Forst tager kvinden ravet,

saa tager ravet kvinden.
Posted by Picasa

søndag den 27. september 2009

Camping

Posted by Picasa

Fra sejl til hjul

I mange aar sejlede jeg med Imme Gram, en gammel dame som var en kopi af et gammelt vikingeskib. Vi kunne vare 34 ombord, saa hun var ikke af de mindste. Min son har sejlet siden han var 7 aar, og han fortsatter heldigvis stadig med at sejle.

Paa et tidspunkt var vi en flok paa 18 venner der hvert aar lejede Lilla Dan fra rederiet Lauritsen i 10 dage. Vi var inddelt i hold og sejlede nonstop. Det var fantastisk om natten, naar alle sov under dak at staa ved roret og fore sine venner sikkert over havet.

Jeg har ogsaa varet saa heldig at vare i Fransk Polinesien med Svendborgs sejlerskole. Her sejlede vi i to store sejlskibe med 6 mand ombord paa hvert skib. Vi var vak i 16 dage og det er et af mit livs store oplevelser.

Men alt har en ende og efterhaanden som min krop mente, at vi nu skulle til at dyrke lidt gigt i ryg og hofter, maate jeg slippe sejlerlivet.

Jeg har tidligere varet lidt hoven og nedladende overfor campingfolket. Saadan er man jo, naar man ikke ved bedre. I dag er jeg ejer af en af slagsen, nasten. For min dejlige souldmate har skabt en vogn der ikke er magen til. Jeg nyder det frie liv paa landevejen, hvor vi ofte overnatter sammen med truckerne paa tankstationerne paa motorvejen. Staar tidligt op og korer ud i verden sammen med den stigende sol.

En campingvogn er indrettet med optimal udnyttelse af pladsen. Alt skal surres fast inden afgang. Ligesom ombord paa et skib. Saa det er som at sejle afsted paa landevejen. Det er frihed.

torsdag den 24. september 2009

Musik

Engang i foraaret fik vi en gave af bonusdatter og mand.
Forst middag hjemme i deres lejlighed i Aarhus, derefter koncert paa Train.
At skulle til Aarhus en onsdag eftermiddag efter job virkede lidt uoverskueligt,men vi drog afsted nordpaa.
Det var forste gang, vi var i deres falles lejlighed, og de havde bare faaet det saa fint. Bonusdatter diskede op med hjemmelavet knakbrod, dip og drinks. Derefter kylling i stegeso, hjemmelavet agurkesalat, kartofler, gulerodder og brun sovs!...mums
Da klokken narmede sig koncerttid, gik det op for os, at de unge ikke skulle med. Koncerten var en gave til os, og det havde ikke, paa noget tidspunkt varet meningen, at de skulle med. Da vi havde grinet af, forlod vi 4 sal og tog ned paa Train.
Selv om jeg bryster mig af, at jeg er en stor musikelsker, og det er jeg, saa har jeg aldrig varet vild med funky jazz, men jeg overgiver mig i dag.
Det var fantastisk...det var Chris Minh Doky Band Feat med Dave Weckl, Dean Brown, George Whitty og Palle Mikkelborg. Sidstnavnte kom ind i andet sat som en "gammel" cirkuselefant i manegen.En meget ydmyg mand med stor lyd. Det var ubeskriveligt. Hvordan de finder ud af, hvor de er henne i musikken er uforstaaeligt for mig der altid leder efter "melodien", men de fandt den hver gang.
Train er et fedt sted med en intim stemning og et fantastisk sodt personale med smil og overskud. Vi korte hjem i natten med rytme og energi i blodet. Tak sode bonus og mand for en fantastisk oplevelse.

tirsdag den 22. september 2009

Det gode arbejdsliv

Hvor var det dejligt at gense kollegaerne og husets beboere.
Jeg har tidligere arbejdet meget med projekter for ledige. Derfor overskriften.
Det at ha et arbejde, til og med et jeg er glad for, betyder fantastisk meget for hele mit velbefindende. Jeg ved, at jeg skal huske at vardsatte det, da det ikke langere bare er en given sag for mange.
Saa det gor jeg dagligt.
Kan alle ha en god og dejlig dag.

søndag den 20. september 2009

Septembers himmel er saa blaa...

Sikke en weekend. Vejret har varet fantastisk, og vi har haft besog af bonusson med kareste. De har arbejdet haardt for ophold med fuld forplejning.
Nu er terassen lys og ren igen. Der er taget ukrudt og gras op mellem fliserne, og figentraet er gravet op og flyttet ud i haven. Nu ber vi til, at det overlever.
Fliserne foran huset og i vestgavlen er rengjorte og garagen til klipper og diverse er tomt for skrammel.
En stor boremaskine er samlet og sat op i varkstedet. Den har min kareste kobt til mig, men han er ikke begejstret for den. Den er meget indviklet og teknisk med laserlys og hva har vi. Jeg skal lige have tid til at lase vejledningen, saa tror jeg, at den er godkendt.
I gaar aftes var vi ude ved vandet. Der var springflod, saa der var meget vand paa trods af, at der var vindstille. Vadehavet holder aldrig op med at facinere mig. Lyset, fuglene, planterne og vandets evige bevagelse og vandring hen over vaderne er betagende.
Ferien er slut nu og arbejdet kalder i morgen. Det er helt i orden for mig. Jeg glader mig til at gense mine kollegaer og mode husets beboere, de gamle som de nye.
Nu vil jeg ind i de blode gemakker og flade ud sammen med min kareste. Han spiller guitar, mens han ser sport, saa han er vist snart klar til en film.

fredag den 11. september 2009

September

Vi har varet på ferie i 12 dage i den sorte campingvogn. Vi har bl. a. varet på Laso. En fantastisk o med det mest afvekslende landskab, jeg lange har oplevet.
Nu er vi hjemme igen i et stort hus, hvor vi bliver vak fra hinanden og hoster, nar vi går ind i et rum, så vi ikke forskrakker den anden. Det fungerer fint, men for udenforstående lyder vi syge. Vi hoster hele tiden.

At bo sammen i en campingvogn er ensbetydende med narhed og intimitet. Enten kan man det, eller også kan man ikke. Vi kan....:)