mandag den 21. marts 2011

Weekendspurt

Anders var helt vidunderlig. Og hans forældre var endnu ikke landet. De var stadig fuldstændig opslugt af det lille under der var kommet til verden.
Jeg var alene med dem i en lille times tid, mens min soulmate hentede svigermor - nu oldemor for første gang.
De fortalte om fødslen og om hver deres oplevelser af hele forløbet. Det var dejligt og rørende at se og mærke deres bevægelse og glæde.
Vi snakkede om, at det var underligt, at lille Anders ikke måtte være i andres favn end i sine forældres. De havde valgt at følge sygehusets anvisninger, men var også uforstående over for det. Nu glæder mig bare til, at Anders bliver "fritstillet".
På vej hjem blev jeg mere og mere snottet og hostende. Så det er weekenden gået med.
Nu er det mandag morgen, og en ny uge truer.
Billedet er fra Blåvand. Og foråret er begyndt her i Marsken.