Nu er der faldet ro over min sjæl.
Jeg var ved lægen i forgårs og blev sygemeldt frem til den 01.02.11. Så jeg skal ikke tilbage på jobbet.
Jeg fik ringet til min chef og fik aftalt de rent praktiske ting omkring afhentning og aflevering af diverse. Så nu kan jeg endelig se fremad.
Jeg skal nu bruge tiden til at få min klinik gjort klar til den 01.02.11. Der skal laves hjemmeside, foldere og visitkort, og derudover skal jeg forberede undervisning til den nye uddannelse som Hypnosekompaniet i Vejle starter i slutningen af januar. Jeg skal undervise i NLP (neuro-lingvistisk-programmering) over 3 weekender, og det glæder jeg meget til. Jeg er vild med at undervise, især indenfor NLP, hvor jeg har min psykoterapeut uddannelse. De der er interesserede kan gå ind på http://www.hypnosekompaniet.dk/ og læse mere om selve uddannelsen.
Så havde vi besøg i går af bl.a. denne lille dame. Hun snøfter og grynter, og Mozart kan slet ikke finde ud, hvad han skal stille op med den lille størrelse.
Er den et levende pivdyr? Skal jeg spise den, eller rulle mig i den? Mozart knurrer af hende, hvilket han ellers aldrig gør ved andre hunde. Men sød er hun, og hun havde sine dejlige mennesker med, så vi havde en hyggelig og varm aften i gode menneskers selskab.