tirsdag den 13. oktober 2009

En god dag - paa trods

Paa trods af en nat med urolig soevn, blev det alligevel en god dag.

Mest skrivearbejde og faa samtaler paa jobbet gjorde, at jeg kunne arbejde i mit eget tempo.

Jeg er saa priviligeret, at jeg kun arbejder 20 timer om ugen efter eget magelige valg.
D.v.s. at jeg arbejder fra 08.00 til 13.00 mandag til torsdag og har fri om fredagen.

Og i dag havde jeg en dejlig aftale inde i byen med min soen.
Vi skulle have mor- og soenfrokost.
Det tager vi en gang imellem for lige at faa vendt hele verdenssituationen og blive opdateret med hinanden.
Han har boet meget i forskellige lande, og var sidste aar saa taet paa at flytte til USA for good. Det blev heldigvis aflyst i sidste oejeblik, og jeg var lykkelig.

Nu bor han inde i byen med en dejlig kaereste, og jeg nyder, at han er saa taet paa.

Da jeg kom hjem tog jeg en lur af de store, og nu er jeg frisk til en aften med min souldmate.

3 kommentarer:

  1. Det lyder vel nok rart, at du er på deltid med 20 timer om ugen! Jeg har 31 og kunne sagtens undvære alt over 20 :-)
    Dejligt at høre om din søn, der heldigvis blev boende i Danmark. Min søn bor syd for Malmø, og det gør det mere besværligt at ses.

    Ha' en god dag ;)

    SvarSlet
  2. Jeg tror, min mor til tider er nervøs for, at vores forestående eventyr kommer til at få mpermanent karakter. Tanken om, at vi vil være væk i 3-4 år er da også lidt overvældende for mig selv, men jeg kan på den anden side heller ikke forestille mig nogensinde at flytte permanent væk fra Danmark. I så fald ikke længere end til Sverige i hvert fald ;-)

    Kan med andre ord godt forstå, at du er glad for at sønnen ikke flyttede permanent til staterne.

    SvarSlet
  3. Madame - ja, det betyder meget med de geografiske afstande, men jeg har ogsaa oplevet, at vaere i meget taet kontakt med ham via mail, skype o.a. naar han har vaeret langt vaek. Kontakten er mere intens.
    Alle over 50 burde kun arbejde 20 timer om ugen:)

    Lotten - jeg kan meget fint saette mig ind i, hvordan din mor har det.
    Men hvor er det dog fantastisk med jeres fremtidige rejse. Pas nu paa - det gaar i blodet, og det er maaske det din mor er klar over:)

    SvarSlet