Forventningens glaede.....

til julefrokosten var stor.
Min dejlige kaereste er syg, saa jeg tog afsted alene.
Vi fik lige et lille glas rodvin paa et af vaerelserne, hvorefter vi gik hver til sit for at bade og pynte. Maendene gik vist i baren.

Kl. 18.00 gik vi til bords. Dejlig og meget laekker buffet med alskens delikatesser.
Kl.21.00 gik Rune Klan paa scenen.
Kl. 21.30 gik undertegnede op paa vaerelset for at tage mine piller mod uro i benene. De skal tages kl. 18.30, men det havde jeg lige glemt. Det tager noget tid, inden de virker, og anfaldende var begyndt, saa jeg lagde mig paa sengen og lavede nogle ovelser. Det plejer at hjaelpe.

Kl. 04.00 vaagnede jeg! Alt var stille. Hvor blev den julefrokost lige af????
Kl. o6.30 forlod jeg hotellet. Der var frost paa bilen og taet taage.

Da jeg kom ned paa motorvejen, advarede de om isglatte veje i radioen. Jeg korte meget forsigtigt. I radioen fortalte de om en hestetrailer der var vaeltet paa E-45. Der stod heste paa motorvejen og der var isslag. Faa minutter efter korte jeg meget langsomt forbi stedet. Det var heldigvis i den modsatte vejbane. Der stod heste paa vejen med folk ved siden af der holdt dem. Der var blaa blink og taet taage. Hele sceneriet var meget dramatisk.
Og saa gik min bil paa slingrekurs. Jeg havde ingen kontrol over den. Den slingrede fra side til side, og jeg fyldte to vejbaner. Heldigvis var der ikke andre biler, og heldigvis holdt jeg hovedet koldt og foden fra bremsen. Flere timer efter fik jeg igen kontrol over fartojet, og jeg fortsatte min tidlige morgenkorsel hjem.
Nu er jeg endelig hjemme. Jeg blev modtaget af en meget glad stor hund og min kaereste. Han havde vaeret urolig og klar til at kore ud og hente mig.

Men jeg har ikke tommermaend.