onsdag den 10. november 2010

Endelig

Dagen var fyldt med svære ting. Jeg er ikke god til blodprøver. Jeg er heller ikke god til at aflevere arbejdsopgaver til en kollega og derefter forlade jobbet, uden at vide, hvornår jeg kommer tilbage og om overhovedet....
Jeg er ikke god til at have håndværkere i huset. Jeg er heller ikke god til at vente - vente på en trappemand der skulle komme med tilbud på en ny trappe.
Så da klokken var 15.00 kørte Mozart og jeg til stranden i det aftagende lys. Vinden havde først været i vest, så i øst og nu nordøst drejende til nord. Perfekte vindforhold til rav. Vandet var stigende, så alt var optimalt for en ravtur. Det eneste minus, men nok så vigtigt, var lyset. I forvejen var det overskyet, men at dagen også lukkede ned, resulterede i, at lyset forsvandt hurtigere, end jeg kunne få et overblik over ravstederne......men, men , men, jeg klager ikke. Det var en vidunderlig tur og her er høsten.
                           Det skal lige siges, at de 20 kroner ikke lå på stranden, men i min lomme.

4 kommentarer:

  1. Sikke en dag, du havde! Men nu har du klaret en forhindring og kan så småt se fremad. Eller endnu bedre, bare være i nuet lige nu. Glæde dig til endnu en tur på stranden med Mozart i dag. Måske finder du mere rav? Det tror jeg, du gør!

    Knus og tanker

    SvarSlet
  2. Tak Lene, og du har fuldstændig ret. Jeg er....:-)

    SvarSlet
  3. Oj! For en skatt!Rav er sååå fint! Jeg lette etter det da jeg var på dine trakter...men uten hell...
    Lefser? det er noe særnorsk... det er en slags kake som vi baker ut med kjevle og steiker på en takke(stor panne) også smører vi dei med den beste smørkrem...Nam...Et "must" i julen! :)

    Klem fra Lønnetunet

    SvarSlet
  4. Aij - hvor må det være sjovt at lede efter og at finde rav på stranden! Det er aldrig lykkedes for mig. Og så kom Ravheksens navn rigtig til sin ret :-)

    SvarSlet