fredag den 10. december 2010

Rene linier.

Nu er der faldet ro over min sjæl.
Jeg var ved lægen i forgårs og blev sygemeldt frem til den 01.02.11. Så jeg skal ikke tilbage på jobbet.
Jeg fik ringet til min chef og fik aftalt de rent praktiske ting omkring afhentning og aflevering af diverse. Så nu kan jeg endelig se fremad.
Jeg skal nu bruge tiden til at få min klinik gjort klar til den 01.02.11. Der skal laves hjemmeside, foldere og visitkort, og derudover skal jeg forberede undervisning til den nye uddannelse som Hypnosekompaniet i Vejle starter i slutningen af januar. Jeg skal undervise i NLP (neuro-lingvistisk-programmering) over 3 weekender, og det glæder jeg meget til. Jeg er vild med at undervise, især indenfor NLP, hvor jeg har min psykoterapeut uddannelse. De der er interesserede kan gå ind på http://www.hypnosekompaniet.dk/ og læse mere om selve uddannelsen.
Så havde vi besøg i går af bl.a. denne lille dame. Hun snøfter og grynter, og Mozart kan slet ikke finde ud, hvad han skal stille op med den lille størrelse.
Er den et levende pivdyr? Skal jeg spise den, eller rulle mig i den? Mozart knurrer af hende, hvilket han ellers aldrig gør ved andre hunde.  Men sød er hun, og hun havde sine dejlige mennesker med, så vi havde en hyggelig og varm aften i gode menneskers selskab.

5 kommentarer:

  1. Dejligt for dig med den sygemelding! Så får du lidt mere ro på.
    M.h.t. visitkort - jeg får lavet mine med egne billeder og design hos vistaprint - det er ret billigt, faktisk betaler jeg for det meste kun portoen.

    SvarSlet
  2. Det lyder godt altsammen! Hvor skønt at du kan begynde at gøre forberedelser til din egen klinik. Hvem ved, måske vil jeg komme til dig en dag og blive undervist! Synes at NLP er vældig spændende og vil gerne vide mere! ;)

    God dag til dig, Mozart og havet!

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse, at alt er faldet på plads nu! Tillykke - nu kan du se fremad og endelig få ro i sjælen.
    Sikke en sød lille hund :-)
    Ha' en rigtig god dag, Laila!

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt sætte mig ind i Mozarts overvejelser omkring anvendelsesmulighederne for den lille snorkegryf der:)
    Godt at afskeden med dit gamle arbejdsliv afløses af forberedelserne til nye udfordringer.
    Rigtig god fredag

    SvarSlet
  5. Lavendel, tak for tippet. Det vil jeg undersøge nærmere:-)

    Megan, NLP er meget spændende og udviklende. Vi starter slut januar og giver et knaldtilbud rent prismæssigt, så skynd dig:-)

    Madame, tak. Jeg kan mærke en markant bedring:-)

    Hanne, tak. Det er et godt ord snorkegryf. Det vil jeg give videre til hendes mennesker:-)

    SvarSlet