Jeg kørte til øen torsdag middag uden problemer. Men de lovede storm, og den kom sidst på eftermiddagen.
Fredag stod jeg på diget og kikkede langt efter en farbar vej og socialt samvær.
Men jeg indrømmer gerne, at jeg nød det.
Der blev målt 3 meter over daglig vande. I fredags stod vandet op til digefoden. Om sommeren græsser fårene på forlandet, og hindebæreren blomstrer. Det blide og det barske.
Om lørdagen så det sådan ud. Vandet faldt, og 1½ time efter billedet blev taget, kom min ene kollega over med traktoren. De to andre havde meldt fra, da det hele tiden havde været planen, at de skulle hjem lørdag. Den sorte klat til venstre for vejen er Mozart.
Min tid alene på øen var givende. Jeg nyder at være alene, og jeg nyder at savne min soulmate.
Vi var meget ude - Mozart og jeg, så vi blev blæst godt igennem.
Det lyder som dejlige dage, du har haft til både samvær og eftertænksomhed. Og de smukke omgivelser i Vadehavet er er i sig selv en fryd at kigge på.
SvarSletGod mandag til dig, Laila :)
Du er sej, jeg er en kylling i mørke, når jeg er alene hjemme :-)
SvarSletGodt du nåede at få lidt tøseweekend :-)
Det lyder som en skøn weekend! Noget du havde brug for. Og naturen og elementer er vildt fascinerende. Utroligt som det hele pludselig kan give mening igen, når man står dér, helt lille og næsten ubetydelig, og lader sig blæse igennem. Mærker den voldsomme kraft naturen har.
SvarSletSkønne billeder. Mozart har bestemt også nydt det ;)
Uhm hvor lyder det dejligt med stormfulde dage i eget og Mozarts selskab.
SvarSletJeg elsker også alenetid på den måde, men er alt for dårligt til at få det arrangeret. Dejligt at blive mindet om det gennem dit indlæg.
Madame, jeg trængte sådan til alenetid:-)
SvarSletLene, jeg er også lidt ræd i mørke, men ikke når Mozart er ved min side:-)
Megan, ja, det er facinerende og og især holder jeg af, at jeg ingen indflydelse har på forholdene:-)
Hanne, jeg tror, det er vigtigt, især i forhold til stress, at vi husker vort behov for alentid.